Forureningen skal undersøges

Valbyengen ligger ovenpå et affaldsdepot. Frem til 1972 er der hældt olieaffald ud i depotet og frem til 1976 er kørt kemikalieaffald ud. Der ligger derfor bl.a. tungmetaller, benzener og kulbrinter i jorden.

Det er kendt viden. Det leder selvfølgelig straks tanken hen på, at det er et område, man skal holde sig væk fra. Derfor er det markant, at miljørapporten til lokalplanen IKKE tegner et sådant billede. I den står der, at den miljømæssige betydning for jord og jordforurening vurderes at være ubetydelig. Det står også, at der kan være jord i højeste forureningsklasse 4 (kræver rensning eller bortkørsel), men at dele af terrænet kan indeholde stort set uforurenet jord i klasse 0-1.

Miljørapporten udelukker derfor ikke, at der kan åbnes op, men det kræver naturligvis, at forureningen og dens konsekvenser bliver undersøgt. De seneste undersøgelser er fra 1990’erne.

På baggrund af DN’s forslag om at åbne området op som naturområde, har HOFOR lavet et notat. HOFOR skriver heri, at områderne er kraftigt forurenet. De skriver også at det ikke er undersøgt til bunds om det sundhedsmæssigt er forsvarligt at opholde sig i området.
Tilbage står derfor, at hele behandlingen har lokalplanen har været helt ensrettet mod etablering af solceller. De forhold, der skal undersøges for at kunne åbne området op som naturområde for københavnerne, er ikke belyst.

Der mangler prøver af jordens indhold af farlige stoffer og prøver der viser udsivning af giftige dampe – hvilke og hvor meget siver op og er de farlige. Der er brug for en kortlægning af, hvor der er ren jord og hvor der er forurenet jord der kræver behandling. Der mangler overvejelser om, hvad der kan gøres, hvis undersøgelserne viser, at området ikke umiddelbart kan åbnes. Skal der f.eks. fyldes rent jord på nogle steder.

Benzener og kulbrinter er farlige stoffer, men når de ligger i et område, der henligger som natur, så er de ikke nødvendigvis farlige. Den største del af Amager Fælled har også megen affald, der sender dampe fra benzener og kulbrinter op. Disse dampe er farlige, når det er i boligområder, men ikke nødvendigvis, når de siver op i naturområder. Når de siver op i et naturområde, blæser de væk og fortyndes og samtidig iltes de så deres giftighed forsvinder.

Der er derfor gode grunde til at sætte lokalplanforslaget på pause, så der kan blive tid til at lave de undersøgelser, så vi kan vurdere, om det er forsvarligt at åbne det op. Der er også brug for at få et overslag over, hvad det vil koste at gøre området klart, så det kan åbnes for københavnerne.

Området rummer som naturområde så mange kvaliteter, at det kan blive et attraktivt vildt naturområde i København. Det fortjener derfor, at man undersøger mulighederne herfor ordentligt.

Opslaget er skrevet af Knud Erik Hansen, og er et tillæg i debatten om, hvorvidt området er for forurenet eller ej.