Københavns komunes biodiversitetstrategi - det gode og det der mangler - høringssvar

Københavns kommune har sammen med Danmarks Naturfredningsforening lavet et forslag til biodiversitetsstrategi for kommunen.

En af de store udfordringer har været at sikre at det er en strategi, der lever i kommunen. Der alt for mange eksempler på lignende strategier, der ender som papir i en skuffe. I den nye strategi skal kommunen forvaltninger hvert år gøre status over hvad de har nået med biodiversiteten. De skal samtidig skrive, hvad de vil arbejde med det næste år. Kommunen skal hvert år lave en handleplan og strategien skal gennemse hvert fjerde år.

Kommunen skal formidle information om biodiversitet, og borger kan få økonomisk støtte til biodiversitetsprojekter.

Der er lægges op til indsatser på de eksisterende grønne områder, så de kan blive mere biodiverse. Det lægges også op til, at kommunen skal omdanne områder, der ikke er grønne til natur.

Det er gode og vigtige kvaliteter i strategien

Det er imidlertid en stor mangel. Større sammenhængende grønne områder, der væsentlige for biodiversiteten i København er ikke i handleplanen behandlet med den respekt de fortjener. Amager Fælled og Utterslev Mose er klart kommunens vigtigste større grønne områder, og deres biodiversitet spreder sig også til andre dele af København. Derfor tilsiger alle principper i strategien, at Amager Fælled ikke bebygges.

Principper i strategien tilsiger også at kommunen skal bruge ledige arealer til at skabe ny natur. Det bør i høj grad ske i Nordhavn, men også mange andre steder i København, bl.a. Godsbaneterrænet, Kløverparken, Valbyengen og Stejlepladsen. Handleplanen er siger imidlertid ikke noget herom.

Du kan læse DNs høringssvar her (klik).

Du kan her (klik) finde kommunens forslag til biodiversitetsstragien og her (klik) den tilhørende handleplan           

DU KAN OGSÅ LÆSE HELE HØRINGSSVARET HER:

For Danmark Naturfredningsforening (DN) er det vigtigt, at biodiversitetsstrategien er en strategi, der lever. Den skal følge med tidens situationer, både med naturens tilstand i København og med de københavnske borgeres ønske om en grøn og naturvenlig by, hvor der gøres hvad vi kan for at øge biodiversiteten. Den skal leve som et aktiv i kommunens måde at agere på, sådan at den dagligt er en del af forvaltningernes aktiviteter og de politiske processer.

DN er derfor rigtig glad for, at det i strategien er indlagt, at forvaltningerne hvert år skal gøre status over, hvad de har gjort for biodiversiteten det forløbne år, og hvad de påtænker at gøre det næstfølgende år. Vi forventer, at disse årlige statusser og planer bliver forelagt de relevante udvalg og bliver tilgængelige for borgerne, så vi alle kan se, hvad der gøres for at fremme biodiversitet udover det, vi ser i gadebilledet.

DN er også rigtig glad for, at borgerrepræsentationen hvert fjerde år skal vurdere, om der er behov for at justere planen, så den hele tiden kan være tidssvarende i den lange periode den skal eksistere frem til 2050. Vi forventer, at det kan ske parallelt med revision af kommuneplanen.

Det er helt afgørende, at der til planen er en handleplan, og at der - som det ligger i strategien - skal vedtages en ny handleplan hvert fjerde år – og tilsvarende gøres status hvert fjerde år. Udviklingen bør følges af et overvågningsprogram, som følger biodiversitetens faktiske udvikling.

Alt dette kræver, at handleplanen bliver tæt knyttet til kommunens budget og de årlige budgetforhandlinger. Kun dermed bliver strategien konkret og reelt handlingsorienteret.

En stærk udvikling af biodiversiteten i København kræver også, at der både i forvaltningen og blandt københavnerne er en forståelse for biodiversiteten, og hvad der skal til for, at den kan udfolde sig. Derfor er de to sidste temaer i strategien om information og udbredelse af viden om biodiversitet og om fællesskaber omkring biodiversitet vigtige.

Planen har to hovedtemaer for, hvordan kommunen skal udvikle biodiversiteten. Det ene handler om at fremme biodiversitet i de eksisterende grønne områder og det andet om biodiversitet på nye arealer, der i dag ikke er grønne.

Disse emner er godt dækket i strategien bortset fra emnet: større sammenhængende områder med natur. Det gælder både, hvor der i dag er natur og for større arealer, der rummer muligheder for ny natur. Det anser DN som en alvorlig mangel.

Som der står i strategien, er de større sammenhængende områder med natur meget vigtige for biodiversiteten. Størrelse er en vigtig faktor for biodiversiteten. Større arealer med højere biodiversitet er endvidere en vigtig kilde til biodiversitet i de små og mellemstore grønne områder, idet dyr og planter spredes fra de større sammenhængende naturområder til disse områder.

København har to vigtige store områder med vild natur og høj biodiversitet – Amager Fælled og Utterslev Mose. Det er derfor vigtigt for biodiversiteten, at de bevares i deres fulde udstrækning. Ud fra en biodiversitetssynsvinkel bør det planlagte byggeri på Amager Fælled derfor aflyses.

Grønne områder er de sidste tre årtier blevet mere og mere trængt af befolkningsudviklingen. Antallet af kvadratmeter grønt per indbygger er faldet. Skulle størrelsen af de grønne områder være fulgt med befolkningsudviklingen blot de sidste 10 år, skulle der være udlagt 360 ha nye grønne arealer til natur, rekreation og idræt. Det betyder også, at de tre funktioner ofte kommer til at konkurrere om de mulige arealer, selvom der er et åbenlyst behov for arealer til alle tre funktioner.

De manglende grønne arealer er i høj grad en følge af, at de tre sidste årtiers markant store byudvikling og omdannelse er sket uden udlæg af nye større grønne områder. Vi er nu i en situation, hvor der i forhold til behovet er meget begrænsede muligheder for at udlægge nye større grønne områder til natur og rekreation, hvor biodiversiteten kan trives. Det er derfor væsentligt, at natur og rekreation prioriteres i disse områder.

Et aktuelt og markant område er Nordhavn, hvor der er mulige arealer på godt 200 ha. Hertil kommer Kløverparken på Amager og Godsbaneterrænet på Vesterbro. Det vil derfor alene af hensyn til biodiversiteten være relevant at reservere disse arealer eller en betydelig del af dem til natur og rekreation. Hertil kommer, at tilstødende arealer til Valbyparken bør reserveres til naturområder (Valbyengen og Stejlepladsen)

Flere kirkegårde udgør allerede i dag væsentlige arealer for natur og til rekreation. Det gælder ikke mindst Vestre Kirkegård og Bispebjerg Kirkegård. Det bør være et mål i biodiversitetsstrategien, at kirkegårde fredes, så de sikres som arealer til natur og rekreation.

Kommunen bør aktivt anvende fredninger til sikring af arealer til natur og rekreation. Fredninger bidrager alle i ca. 50 fredede parker i København til at sikre den eksisterende natur og til at give københavnerne adgang til natur og rekreation.

For at fremme, at der sikres flere arealer til natur og biodiversitet, bør potentialerne kortlægges (Handlepunkt 1.1 udvidet med strategi) i alle byudviklings- og byomdannelsesområder og kommunen bør på den baggrund lave en strategi for nye arealer til natur og rekreation og i særdeleshed større sammenhængende arealer hertil.

Med venlig hilsen

 Knud Erik Hansen
Formand DN København

Ole Damsgaard
Næstformand DN København

Lars Midtby
Direktør, DN

Tine Skafte Nielsen
Naturpolitisk rådgiver, DN