En by med natur for mennesker, flora og fauna

 

København en grøn og åben by med en byprofil i menneskelige dimensioner. København er i en rivende udvikling. Vi skal værne om byens gode kvaliteter og udvikle dem. Natur er og skal være en del af byen. Byens udvikling skal rettes mod et bæredygtigt København til gavn for både mennesker og klima.

København skal ikke styres af investorers interesser i at bygge højt og tæt og overbebygge grønne og åbne områder. Vi skal lave en by for mennesker. Mange generationer skal leve med det, vi bygger. Det er et stort ansvar.

Investorernes interesser i profit har i knap 3 årtier præget byudviklingen. Kommunen skal som planmyndighed sørge for, at borgernes interesser varetages – og ikke først og fremmest investorernes interesser.

By & Havn udgør et særligt problem for København. By&Havns store gæld medfører, at store dele af byens udvikling er pantsat til en udvikling med massivt og tæt byggeri og med få friarealer. Der er behov for at lette By&Havns økonomi og behov for at reorganisere hele By&Havn systemet.

København gennemgår i disse årtier en byudvikling, hvor nye bydele dannes, og hvor hele byens struktur ændres.

I denne udvikling er det vigtigt, at der afsættes arealer til store byparker, grønne områder i de nye bydele og mindre, grønne områder. Mange nye områder er allerede planlagt uden væsentlige grønne områder. Det er derfor helt afgørende, at det grønne i både omfang og kvalitet kommer til at præge de områder, der skal planlægges fremover.

København bør have nye byparker. Der bør laves en bypark på Ydre Nordhavn, Ryvangen Naturpark bør udvides til en samlet bypark med store dele af Svanemøllen Kaserne, og en grøn kile til Nørrebro Station. Amager Fælled bør fortsat være naturområde og ikke bebygges. Hele Sydhavnstippen bør fremtidssikres som grønt område. Samlet skal Amager Fælled, Kalvebod Fælled, Kalveboderne, Sydhavnstippen med Valby Parken være et stort og sammenhængende naturområde. Vestre Remisepark og Refshaleøen kan blive spændende områder med natur og aktiviteter.

Det grønne i byen skal samlet have flere funktioner. Det skal fremme biodiversiteten. Det skal give mennesker mulighed for at være i det grønne. Det grønne skal rumme et stort spektrum af natur fra klippede græsplæner til større områder med vild bynatur for både flora og fauna. For faunaen er det vigtigt med større grønne områder.

En by for mennesker er også en by med store og åbne byrum, med boliger i menneskelige dimensioner, med de nødvendige institutioner og med boliger, så alle har råd til en bolig i byen.

Det er vigtigt at værne om de åbne rum i byen og udvikle dem. Det åbne byrum ved banegraven ved Hovedbanen og Vesterport, skal udvikles til attraktive åbne byrum. Der skal i byen være plads til det fælles i byen -  idræt, ophold, kultur, institutioner. Ubebyggede grunde i den eksisterende by skal prioriteres til disse formål og også som reserve til fremtidige behov.

Byen skal være i menneskevenlige dimensioner. Når boligområder kommer over 4-5 etager, så forsvinder de menneskelige dimensioner. Boligområder skal have gode grønne opholdsarealer. Områderne skal udformes, så sollyset kan nå ind i bebyggelserne. Bygninger til kontorer og andre erhverv skal holde sig inden for de almindelige tætheder, som kommuneplanen angiver.

København skal være en by med grøn trafik. Kollektiv trafik, cykler og gang skal have første prioritet. Mange cykel­stier skal være bredere. Byen skal udvikles, så vi udgår trafikkaos på vejene og undgår dyre trafikinvesteringer til biler. Vi har ikke brug for en havnetunnel. Parkeringsafgifter og få parkeringspladser i nye kontorbygninger, skal begrænse den belastning, som biltrafik til og fra arbejdspladser i København påfører byen. Nye letbaner skal forbinde København med omegnen.

Byens luft skal være ren. København skal være CO2 neutral. Partikelforureningen fra dieselbiler og krydstogtskibe skal begrænses. Vi skal fremme cykeltrafik og også sørge for plads til ladcykler. Busser skal køre på el. Grønne tage, byparker m.m. skal bidrage. Kalvebodkilen med Amager Fælled tættest ved byen er en vigtig grøn luftsluse ind til byen. København bør lave en ny klimaplan, hvor varmeforsyningen omstilles fuldt ud til vedvarende energi, hvor bl.a. termisk varme fra under­grun­den indgår i varmeforsyningen, og uden brug af træflis.

København er en del af et sammenhængende bysamfund. Byudviklingen i København bør ses som en del af en samlet udvikling for dette store byområde. Der er brug for et demokratisk organ for det sammenhængende bysamfund. Det skal være et organ, der har midler til investeringer offentlig transport og grønne områder.

Der skal arbejdes med løsninger hen over kommunegrænserne. Det nødvendige boligudbud skal etableres ved boligbyggeri i hele dette byområde. Den kollektive trafik skal udbygges, så den binder hele det store byområde samme.

Fingerplanen har gennem årtier bidraget til en grundstruktur i hovedstadsområdet med vigtige grønne kiler og med en trafikstruktur, der mindsker behovet for gennemkørende trafik i centrum. De grønne kiler skal bevares grønne. Der skal bygges mindst muligt i fingerplanens håndflade - primært Amager. Udbygningen af Nordhavn er reelt en ny finger og en finger, der trafikalt ligger dårligt. Kalvebod kilen skal bevares blå og grøn og uden nogen ny bebyggelse.

 

Skrevet august 2018