Vil du arbejde med sociale medier, miljøsager eller arrangementer? Muligheder er mange som frivillig i DN København. Det vigtigste er du har lyst til at gøre en positiv forskel og møde nye mennesker. 

Vi har mange typer af opgaver. Længere nede kan du læse mere om de enkelte opgaver vi har. Du kan også melde dig til en arbejdsgruppe.  

DN København er alene drevet af frivillige kræfter. Heldigvis kan vi hente faglig støtte til større og mere komplicerede sager i DNs landsdækkende sekretariat, som vi har et godt samarbejde med. Det er absolut ingen forudsætning for at blive frillig eller at engagere sig, at man har fagligt kendskab eller relevant uddannelse inden for biologi, natur, planlægning. Vi har en meget blandet baggrund, og fælles for os er blot at vi er drevet af en interesse for natur og miljø, eller organisatoriske forhold.

Måske du har det sociale gen på plads og vil arbejde med medlemspleje? Er du en ørn til hjemmesider og nyhedsbreve har vi også en spændende opgave til dig. Det kan også være du interesserer dig for at arbejde med natur- og miljøsager? 

Du kan også lave spændende arrangementer.

Det er kun fantasien der sætter grænser. Har du en idé til en frivillig aktivitet i vores afdeling, så kontakt os gerne. 

Vi glæder os til at se dig.