Københavns kommune får en biodiversitetsstragi lavet sammen med DN

Den strategi for biodiversiteten, som kommunen nu er ved at vedtage, er ikke kun en strategi med gode mål langt ud i fremtiden. Det er langt mere en strategi for, hvordan kommunen her og nu og i de år der kommer, skal arbejde med at udvikle biodiversiteten.

Knud Erik Hansen, formand for DN København, siger ”Vi er alt for vant til, at strategier kun peger frem mod fjerne mål.  DN har i høj grad bidraget til strategien, så den har fået fokus på det, vi kan og skal gøre her og nu og også her og nu de nærmeste år. Det er blevet en strategi, hvor politikerne hvert år skal forholde sig til fremdriften og hvor den bliver synlig for os som borgere, så vi kan blande os og bidrage til udviklingen af biodiversiteten i København.”

Strategien består af to dokumenter. Det ene er den overordnede strategi og det andet er en handleplan for de kommende fire år. Når de fire år er gået, skal handleplanen revideres og det skal vurderes, om der er behov for at revidere strategien.

Hvert år skal de kommunale forvaltninger lave en status over det, de har lavet det forløbne år og hvad de vil lave det kommende år. 

Det er med andre ord en strategi, der skal fokusere på handlinger og hvor vi som borgere får indsigt i den årlige fremdrift, og også får mulighed for at bidrage med, hvordan fremdriften for biodiversiteten kan både forbedres og øges. Det er en strategi, der også løbende skal udvikles.

Strategien indeholder 4 overordnede temaer med til sammen 17 mål. Det er mål, der angiver retninger for arbejdet. Et mål indeholder dog ikke kun retning og er meget kontant. Det angiver, at mindst 30 pct. af Københavns areal skal være udlagt som offentligt tilgængelige områder. Der er nu 25 pct.

Handleplanen frem til 2025 angiver i alt 27 indsatser. Der er indsatser til forbedring af allerede grønne områder og indsatser for at skabe ny biodiversitet. Der er også indsatser til at understøtte udbredelse af viden og uddannelse om biodiversitet og natur. Og sidst men ikke mindst indsatser for at skabe frivillige fællesskaber om biodiversitet.

Nogle af indsatserne de første år består i at lave registreringer af nuværende biodiversitet og skabe et monitoreringsprogram, så vi kan følge udviklingen. Der skal ansættes 3 personer, der skal bidrage til at koordinere kommunens indsatser for biodiversitet.

Der er indsatser for at få store grundejere til at udvikle deres grønne områder biodiverst, og ikke mindst en pulje penge, hvor borgere kan søge støtte til projekter for biodiversitet. Denne pulje blev allerede etableret for nogle år siden. Næstformand for DN København Ole Damsgaard siger: ”Puljen viser, at interessen for at gøre en indsats for biodiversiteten i de nære omgivelser er meget stor interesse blandt københavnerne. DN har været med til at give gode råd og vejledning til ansøgerne. Det er indlysende at vejen til højere biodiversitet går via borgernes engagement og viden om, hvad der kan gøres.”

Der er dog en stor mangel i strategien. Biodiversitet kræver plads, men kommunen har ønsket at byggeri skal gå foran sikring af plads til biodiversitet. Det gælder i høj grad de store arealer, som er væsentlige for biodiversiteten. Amager Fælled er et af de vigtige områder for biodiversitet og den er det høj grad på grund af sin størrelse. Skulle man følge strategiens principper, skulle det planlagt byggeri på Amager Fælled stoppes. I de større områder til ny byudvikling burde kommunen også afsætte betydelige arealer til natur, hvor biodiversitet kan udfolde sig.

Knud Erik Hansen siger om hele strategien, ”Den rummer mulighed for betydelige fremskridt for biodiversiteten i etablerede bebyggelser og grønne områder. Det er med initiativer der både kommer fra oven, fra kommunen og med initiativer der kommer fra neden, fra borgere og større grundejere. Det er dog en sort plet på strategien, at den lader ny bebyggelse ødelægge grønne områder og ikke sikrer, at der bliver sat nok plads af til nye grønne områder. Kampen for disse områder kommer derfor til at ske om kommunens byudviklingsplaner eller konkret, når kommunen vil tillade at bygge på dem.”