Brug den grønne Fingerplan – drop den umulige Lynetteholm

Knud Erik Hansen, formand for Danmarks Naturfredningsforening København
Per Henriksen, bestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforening København

Kronik i Politiken den 6. oktober 2024

Lynetteholmprojektet blev lanceret på en pressekonference i 2018 af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen og daværende overborgmester Frank Jensen. Det blev lanceret til at løse udfordringer for København. Det var alene København det drejede sig om. De to herrer kaldte det et kinderæg. Der var ikke nogen opmærksomhed på Hovedstadsregionen og mulighederne for at udvikle regionen.

Der var tre mål med Lynetteholm. Projektet skulle bidrage til flere boliger i København med forventning om at det ville bidrage til billigere boliger. Det skulle lede trafikken udenom Københavns centrum. Det skulle klimasikre København mod oversvømmelser.

Der er nu gået 6 år og det bliver tydeligere og tydeligere, at det er et mislykket kinderæg.  Uanset om Lynetteholmprojektet er født med betegnelsen kinderæg, så er det uden forberedelse og samlet plan. Hele projektet har derfor været meget præget af kaos. Det gælder f.eks. for konsekvenserne for Øresund. Ordet kinderæg er kommet til at kaste glans over et projekt, der ikke fortjener denne betegnelse.

Der er ikke udsigt til, at de tre mål nås med Lynetteholm. Men værre er at det ser ud til ikke at være nogen løsning overhovedet og at det gør skade på Øresund. Samtidig har vi lavet en organisering af byudviklingen med By&Havn i centrum, som vi har givet kræfter til at køre derudad uanset, at det kører helt skævt. Vi har brug for at vurdere om Lynetteholm overhovedet er en løsning for byudviklingen i København og i Hovedstadsregionen. Og ikke mindst, har vi brug for at se, hvad en udvikling af hele Hovedstadsregionen kan give.

Fingerplanen er noget særligt
Hovedstadsregionen har som storstadsregion en helt særlig fysisk form. Mens mange andre storstadsregioner er udviklet med cirkulære udvidelser, så er Hovedstdsregionen formet af strukturen i Fingerplanen fra 1947 med grønne kiler, der går ude fra og ind mod centrum. Fingerplanstrukturen har givet en aflastning af København, så der også har været plads til grønne områder til natur, ophold og idræt og til andre byfunktioner i København. Det var i høj grad Fingerplanen, der i 70’erne gjorde det muligt at rumme en byvækst, der ellers ville have stoppet København til.

Fingerplanen har stadig potentiale til at rumme byvækst. Den byvækst København vil placere i Østhavnen (Lynetteholmen, Refshaleøen og Kløverparken) vil kun fylde en fjerdedel af potentielle stationsnære byggefelter i regionen.

Det er også muligt at udvikle biodiversiteten i den grønne del af Fingerplanen. Det er allerede en grøn region, men der er også en del landbrugsarealer, der kan omdannes til natur. Hovedstadsregionen rummer også en reservation til transportkorridor – en 1 kilometer bred korridor fra Helsingør til Køge og fra Amager til Lejre. Den kan omdannes til en naturkorridor og binde naturen i regionen sammen.

Regionen har et udbygget banenet. Det kan forbedres markant. Det er muligt at opgradere hele banenettet, så det kører med S-tog eller lignende tog fra Helsingør til Køge, fra Roskilde til København og meget mere. Ved at opgradere togene til at køre med korte frekvenser i hele regionen, f.eks. hvert 5. minut fra de fleste stationer og hurtigere, vil det helt anderledes end i dag binde hele regionen sammen. Det vil give hele regionen en banedrift, der minder om det vi normalt forbinder med metrodrift.

DSB har i en rapport fra 2023 anvist en sådan opgradering af banenettet i Hovedstadsregionen. Det kan anlægges for 12 mia. kr. plus nogle udgifter til ændringer i sporsystemet på Hovedbanen.  Hertil kommer Letbanen i ring 3, der fra 2025 vil udgøre en nord-sydgående ring rundt om København og forbinde mange S-togslinjer.

Og vigtigt. Der kan i regionen laves en reel bæredygtig byudvikling, hvor natur, klima og trivsel alle tilgodeses og driver udviklingen. Modsat hele Lynetteholmprojektet, hvor økonomi og klimahensyn snæversynet får lov til at overtrumfe natur og trivsel. Lynetteholmprojektet er ikke reel bæredygtighed.

De tre mål for Lynetteholm er mildest talt usikre
De tre mål, som Lars Løkke Rasmussen og Frank Jensen mente, at deres kinderæg kunne klare, har siden vist sig mildest talt usikre.

De billigere boliger er yderst tvivlsomme. Lynetteholmen vil ikke mindske boligefterspørgslen. Der skal jo bygges til så mange arbejdspladser på Lynetteholm, at boligerne kun lige svarer til de mange nye, der får arbejde på Lynetteholm. Det er siden blevet klart, at Lynetteholm kun kan bidrage til en lille del af klimasikringen af København og Amager. Der er andre og enklere løsninger end en helt ny by, f.eks. holme kombineret med en dæmning, der på grund af holmene ikke behøver at være så høj. Det har også vist sig, at den Østre Ringvej, der skal bidrage til at dæmpe trafikken gennem København, slet ikke har kapacitet nok til det. Megen trafik skal derfor alligevel gennem København.

København er egocentreret
De tre formulerede mål er i virkeligheden sekundære mål. Det helt store mål er at presse mere udvikling ind i København. Det er ikke formuleret som et mål, men det er sådan man handler.  Baggrunden herfor er i høj grad økonomien. Der skal bygges så meget, at det kan betale for etableringen af Lynetteholm og de to andre bydele, Kløverparken og Refshaleøen, som udgør en samlet bydel, Østhavnen. Det er udgifter til bl.a. opfyldning, metro, ringvej og klimasikring.

Det vokser ud af et meget egocentreret København. Den befolkningsvækst, som man vil have til Østhavnen, er så stor, at den vil mindske væksten i den øvrige Hovedstadsregion udenfor København. Man regner med, at Østhavnen - som Lynetteholm er en del af - fra 2035 til 2070 ville reducere væksten i regionen uden for København med ca. 30 pct. Det er en alvorlig vækstreduktion for den øvrige Hovedstadsregion, og dermed også kraftig koncentration af væksten i regionen til København.

Metroen er også et udtryk for den ensidige fokusering på København. Metroen er primært en københavnertransport og en transport, der flytter buspassagerer, cyklister og gående i København ned under jorden. De mange, der skal fra omegnen og til København er ikke tjent med metroen alene. De mange der hverken har arbejde eller bopæl i København, har ikke nogen gavn af metroen. Tager vi folks bopæl og arbejdspladsplacering som udtryk for behovet for transport, så er der dagligt 970.000 rejsende i Hovedstadsregionen. I København og Frederiksberg, som metroen direkte skal betjene, bor og arbejder 280.000. Det er 29 pct af rejsebehovet i hele Hovedstadsregionen. 71 pct eller 680.000 skal rejse, hvor der ikke er metro.

Når Københavns kommune har kunnet agere så egocentreret, skyldes det i høj grad, at der ikke er nogen samlet plan for Hovedstadsregionens udvikling. Udviklingen kommer da til at afhænge af de enkelte kommuners styrke til at fremme en udvikling.

Adgang til Nationalbanken gennem By&Havn
I det spil har København en suveræn økonomisk position gennem By&Havn og Metroselskabet. Gennem disse selskaber har kommunen adgang til enorme økonomiske ressourcer. De to selskaber har i praksis næsten ubegrænset adgang til at låne i Nationalbanken. Viser det sig, at et anslået beløb ikke holder, så er det praksis, at stat og kommune aftaler både at øge og forlænge lånet i Nationalbanken.

Hertil kommer, at Københavns Kommune ikke påvirkes af de to selskabers udgifter. Reelt har kommunen et økonomisk friløb, idet de kæmpestore udgifter til anlæg ikke påvirker kommunens årlige økonomi. Det har også betydning at de personer, der nu tager beslutningerne, ikke drages til ansvar, hvis lånene om 40-60 år ikke kan tilbagebetales.

De øvrige kommuner i regionen har en markant svagere økonomisk position. De skal finde sammen med andre kommuner. Da de gjorde det for letbanen i Ring 3, var det i praksis under nogle andre vilkår end dem Københavns Kommune har. De kunne ikke køre friløb.  Kommunerne omkring letbanen skal løbende betale til lånet. Da udgifterne til etableringen steg, blev der givet afslag på at forlænge lånet. Det øvrige banenet - S-togene og regionaltogene – ejes af staten, og kommunerne er her helt afhængige af statslige beslutninger.

Denne økonomiske ordning med de to selskaber, By&Havn og Metroselskabet betyder, at Københavns Kommune kan komme med udspil om ny infrastruktur, opfyldning i Øresund m.m. med økonomiske midler fra Nationalbanken og reelt uden ansvar. Det kan de øvrige kommuner ikke.

Den manglende ansvarlighed ser vi bl.a. når By&Havn begynder at lave en stenvold (perimeter) og opfyldning i Øresund uden at have styr på vigtige forudsætninger. Der er tale om et projekt til næsten 5 mia. kr. Usikkerheden om hele projektets grundlag burde få alle ansvarlige til at stoppe op eller i det mindste tøve.

Lynetteholmprojektet en døgnflue fra 10’ernes vækst
Lynetteholmprojektet er sandsynligvis en døgnflue, der er skabt i 10’ernes væksteufori, og som ikke holder, når det kommer ind i de næste årtiers virkelighed.

I de glade 10’ere voksede København markant. I 20’erne er befolkningsbevægelserne blevet afgørende anderledes, og det ser ud til at fortsætte de næste årtier. 10’ernes udspil til Lynetteholm forudsatte, at København frem til 2070 ville vokse til 819.000. Den seneste prognose siger, at København kommer op på 745.000 indbyggere. Det er 74.000 færre indbyggere. Det er mange, når det er forudsat, at Østhavnen skulle have 66.000 indbyggere. Holder prognosen, så er der ikke indbyggere – hverken til boligerne eller til at fylde metroen. Der er ikke noget der tyder på, at tendensen i prognosen ikke vil holde.

Det er alvorligere end tallene siger. I befolkningsprognosen indgår et meget stort antal årligt nyfødte og de skal ikke have en selvstændig bolig de første ca. 20 år. Omsættes tallene derfor til behov for nye boliger, vil der i København frem til 2070 være flere, der flytter ud af boliger end der flytter ind. Hertil kommer at man i prognoserne regner med, at fertiliteten vil stige til tidligere højder. Det er nok lidet sandsynligt.

Store udløste tekniske udfordringer
En række forhold vanskeliggør og umuliggør måske Lynetteholmprojektet. Det var forudsat, at rensningsanlægget Lynetten skulle flyttes. Det vil koste ca. 10 mia. kr., og der er ikke anvist nogen finansiering til det. Lynetten ejes af kommuner i regionen. Alle disse kommuner – med undtagelse af København – vil ikke lade Lynetten, og dermed deres borgere, betale for en flytning.

Hvis Lynetten ikke flyttes, vil et nødvendigt nyt udledningsrør (U1) ud i Øresund fysisk skulle krydses af den nye Østre Ringvej. Det rummer fysiske konflikter, som der ikke er anvist en løsning til.  Der er heller ikke en afklaret finansiering.

I det hele taget mangler en del konkrete fysiske løsninger. Derfor er et ingeniørfirma blevet sat til at lave en såkaldt VVM-redegørelse til 200 mio. kr. for metroen til Lynetteholm. Det bliver så dyrt, fordi de også skal forprojektere. Der mangler bl.a. løsninger til metro klargøringsanlæggets indpasning på Prøvestenen – samtidig med at Prøvestenen fungerer som benzinø og område for risikovirksomheder.

Anlæg af metroen (M5) til Lynetteholm er steget til 29 mia. kr. Finansieringen af den er uafklaret. Det er samtidig en stor udgift sammenholdt med de godt 12 mia. kr., som det vil koste at løfte hele regionen ved at omstille hele banenettet i regionen til hvad der svarer til metrodrift.

By&Havn er næsten ustoppelig
Med den virkelighed for Lynetteholmprojektet ville andre projektmagere givet lukke hele projektet ned. Det sker ikke fordi vi omkring By&Havn har lavet en mægtig samfundsmæssig organisering af projektet og en mægtig gæld. By&Havn er flankeret af en række samspillere. Det er Københavns Kommune og staten. De er omgivet af en række fagfolk i ingeniør- og arkitektfirmaer og på universiteterne. De agerer alle som var de et samlet konsortium. De taler som med én stemme. Fagfolkenes økonomiske afhængighed af By&Havn medfører, at de holder kritik og andre løsninger tilbage. Hertil kommer, at By&Havn er en virksomhed, der for offentlige midler kan agere som agitator for løsningen med Lynetteholm. Dette ’konsortium’ holder krampagtigt Lynetteholmprojektet oppe.

Et grønnere København
Blev projektet i stedet lukket ned og var kommunen aktiv med til at fremme en udvikling i Fingerplanen, ville det få mange gode konsekvenser for København. Det vil give mere plads til de mange fælles funktioner vi skal have i en by, og som det ofte er svært at få plads til. Det vil f.eks. give bedre plads til idrætsanlæg store som små. Det vil give bedre plads til skole, institutioner, hjemløseboliger og lignende. Det vil ikke mindst give plads til ny natur i København bl.a. i Nordhavn, på Refshaleøen, på Valbyengen (ved Valbyparken) og i Kløverparken. Og det vil gøre det muligt at sikre den vigtige gennemstrømning i Øresund.

 Det vil give grundlag for en byudvikling, hvor der er plads til både natur og klimahensyn. Og vi ville kunne opleve at bo i en moderne storby, hvor både naturen og mennesker kan trives.

Kronikken i Poltiken

På DN Københavns Facebookside