Vesterport Banegrav
I foråret 2017 lancerede en developer et projekt for Vesterport Banegrav. Det indeholdt en masse bebyggelse på og ved banegraven og et grimt højhus. Det lukkede helt området som det åbne strøg det er i København. DN København lavede et høringssvar til Københavns kommune. I det beskriver DN hvordan området kan udvikles til at være et åbent område og med grønt og være en naturlig forlængelse af hele det lange parkstrøg, der langs de gamle voldarealer omkranser det indre København
Banegraven og det øvrige område, der indgår i planerne i et nyt kommuneplantillæg udgør et manglende led i det grønne bånd rundt om det gamle København. Det er et bånd, der udgøres af Tivoli, parkerne og Kastellet/Langelinie. Den nordlige af det kommende lokalplanområde ligger, hvor Aborreparken lå fra 1886 og til 1919. Den nordligste del af området ligger, hvor der tidligere var voldanlæg.
DN København finder, at området bør bruges til et åbent og i stor udstrækning grønt byrum med gang- og cykelstiforbindelser fra parkerne og Nørre Voldgade og til Vesterport/Tivoli.
Området kan give plads til et markant og attraktivt byrum. Nedlægges Hammerichsgade kan dette areal omdannes til et parkstrøg. Banegraven kan bruges til plads med diverse aktiviteter og herunder også bevægelsesaktiviteter.
Eventuel bebyggelse kan placeres langs Vester Voldgade mellem Kampmannsgade og Ved Vesterport. En sådan bebyggelse vil kunne respektere den historiske bystruktur i området.
Axeltorv kan udgøre et væsentligt gang- og opholdsareal, der forbinder det nye byrum ved banegraven med Tivoli, og også med en cykelforbindelse. Pladsbygningen er en både historisk og karakterfuld bygning, der bør bevares.
DN København foreslår, at Københavns kommune arbejder videre med et kommuneplantillæg, der muliggør ovenstående.
DN København finder, at det projekt, der er baggrunden for kommuneplantillægget bør afvises. Det vil umuliggøre realisering af et åbent og grønt byrum, der kan blive det manglende led det grønne bælte omkring det gamle København.
Projektet er i sig selv også problematisk. DN København finder, at projektet på flere måder er direkte i modstrid med den nye arkitekturpolitik for København.
Projektet rummer ikke arkitektur, der bygger på Københavns egenart. Det vil et åbent og grønt byrum gøre. Projektet respekterer ikke kulturværdier i bymiljøer, bygninger og byrum. Det nedlægger Paladsbygningen, som i høj grad præger området. Det etablerer højhuse, der slet ikke spiller sammen med det modernistiske, der markant præger SAS bygningen. Det respekterer slet ikke den historiske bystruktur i området.
Det respekterer ej heller den egenart, som Tivoli er i området. Tivoli påvirkes også af det bymiljø, der ligger omkring Tivoli. Den massive og høje bebyggelse passer slet ikke til Tivoli. En åbent og grønt byrum med huse, der passer til den historiske bystruktur vil derimod kunne være en kvalitet for Tivoli.
Projektet har ikke mennesker i centrum med den udformning, som projektets bygninger og byrum har. Den foreslåede bebyggelse er først og fremmest massiv og ikke i menneskevenlige dimensioner. Byrummene er små og omkranset af høje bygninger. Med en bebyggelsesprocent på 400-430 kan det ikke blive en bebyggelse i menneskelige dimensioner. Den bør ikke være over 185 for de arealer, der reserveres til bebyggelse. Friarealer og grønne områder til alment brug, bør ikke indgå i beregningen af bebyggelsesprocenterne for området.
Det store bygningsvolumen vil genere biltrafik i et område, der ikke er egnet til at håndtere mere biltrafik. Det ligger ganske vist ved en S-togs station, men en stor del af brugerne vil også køre i bil til området. Det vil derfor genere mange bilture i et område.
Den skitse til rammer for udviklingen af området, som DN København har angivet ovenfor, kan - i modsætning til det angivne projekt - være en ramme for realisering af den nye arkitekturpolitik for København.
