Ikke flere højhuse i inderhavnen

DN København har gjort indsigelse mod forslag om en ændring af kommuneplanen og forslag til lokalplanforslag for Christiansholm også kendt som Papirøen. Kommunen ønsker at fordoble den tilladte bygningshøjde fra 20 til 41 meter og samtidig tillade at Papirøen vokser op til 17 meter ud i havnebassinet med både opfyldninger og brede træbroer langs kajkanten. Bebyggelsesprocenten ønskes forhøjet med over en tredjedel fra 110 til 150.

Det er bemærkelsesværdigt, at Københavns Kommune fremsætter forslag om massiv reduktion af vandarealet og bebyggelse i strid med Kommuneplanen i hjertet af København. Det har tilsyneladende ikke gjort indtryk, at for ganske få år siden blev forslagene om massive opfyldninger ved Enghave Brygge og højhuse på papirøens nabo Krøyers Plads mødt med voldsomme protester og kritik i offentligheden.

Offentlig adgang under pres
Opfyldninger og træbroer på de foreslåede 12-17 meter svarer rundt regnet til bredden af en firesporet motorvej. Og den forøgede tæthed langs havnefront og den fredede Trangrav vil medvirke til, at en vigtig rekreativ ressource – offentlighedens adgang til frie vandarealer – sættes under yderligere pres og forringes i en tid, hvor andre byggeprojekter allerede har medført omfattende adgangsbegrænsninger og privatiseringer i Københavns havn.

Kommunen foreslår desuden flere husbåde i området omkring Papirøen, men som det er kendt fra andre dele af havnen medfører husbåde ofte privatisering af adgangen til havnefronten, også selv om husbådsejerne ikke har formel ret til det.  Det samme fænomen kendes fra eksklusive ejerlejlighedsområder i havnen, hvor ejerforeningerne aktivt modarbejder offentlighedens adgang.

Ved Krøyers Plads, hvor der, som det foreslås på Papirøen, er anlagt træbrygger langs kajkant, blev der mindre end et år efter, at de nye beboere flyttede ind opsat skilte med ”Privat område”. Ser man på de lidt ældre almene boligbebyggelser langs Strandgade er dette endnu mere udtalt. Her er der opsat hegn helt ud til kajkanten og skiltning, som tydeligt signalerer at adgang er uønsket.

Højhuse ændrer i disse år profilen af København – tårnenes by – markant, når de skyder op i en ring rundt om Københavns indre by og skygger for udsigten til rådhus- og kirketårne. De bygges på Kalvebod Brygge, Vesterbros jernbaneterræn, Carlsberg, Nordhavn, Ørestad og på længere sigt Refshaleøen.

Der skal ikke desuden bygges 40 meter høje huse i Inderhavnen (samme højde som Operaens scenetårn), der visuelt vil overskygge og dominere de historiske bygninger i området. Samtidig vil øget tæthed fremkalde skygge og øget vind, gener fra øget biltrafik, og mindre friarealer.

God råd fra DN København
DN København indstiller, at Københavns Kommune overholder sin egen Kommuneplan 2015, hvor den maksimale bygningshøjde er 20 meter, svarende til de højeste bygninger i de nærmeste omgivelser.

Som tidligere foreslået, indstilles det endvidere at der generelt fastlægges en 20 meter tilbagetrukket byggelinje langs Inderhavnen og Københavns kanaler for, også på langt sigt, at sikre offentligheden fri adgang til det Blå København.

Byggeri helt ud til Trangrav og Arsenalgrav er uacceptabelt, og både den og de to øvrige kanaler skal helt friholdes for fremrykning af bolværk og træbrygger. Muligheden for husbåde i alle tre kanaler bør udgå.