Harrestrup Å

af Vibeke S. Vendena, DN København

Harrestrup Å-forløbet skal nu omdannes til et vandrensende naturområde - en biologisk mangfoldig, rekreativ og læringsrig spredningskorridor for borgere og fauna. Skønt!

DN København følger initiativet til dørs og kommenterer konstruktivt i et høringssvar skrevet af tidl. formand Rune Kjærgaard Lange.

Integreret natur og klima - målsætning

De rekreative områder, som Harrestrup Å gennemstrømmer fra nord til syd, er Krogebjergparken, Damhusengen, Damhussøen, Vigerslevparken og Kalveboderne. Disse ligger fordelt i tre kommuner: Rødovre, Hvidovre og København.

De tre kommuner har skabt en fælles positiv målsætning.

Københavns Kommune beskriver den i høringsplanerne:
"Harrestrup Å skal omdannes fra spildevandskanal af lav rekreativ og bæredygtig værdi til en å med positive og tilgængelige rekreative vandlandskabsforløb i god økologisk tilstand".

Planerne beskriver løsninger til negative eksisterende forhold:

• Åen er i dag stadig et overløb for kloakspildevand op til 11 gange om året. Herved forurenes vand og omgivelser til skade for mennesker og fauna.
• Dele af åens løb er afskærmet med hegn og beplantninger og er derfor utilgængelig for byens borgere både visuelt og rekreativt.
• Åens lige løb og nuværende bund af fliser er også med til at give en forringet biologisk mangfoldighed og dermed rekreativ og læringsmæssig værdi.

Harrestrup Å - et klimalandskab
Vi ser, at planerne for Harrestrup Å i overordnet sammenhæng er en del af Skybrudsplanerne for hele Københavns Kommune. Der er både sammenfald i æstetik og løsningsmetoder i skybrudsmasterplanerne, samt forskelle, idet man tager hensyn til lokale forhold. Sammenligner man f.eks. med skybrudsplanen for Ladegårdsåen (som er hægtet på Harrestrup Å ved Damhussøen), er den placeret i tæt bymæssig sammenhæng i en snæver fletning med den store transportkorridor Åboulevarden. I planer for denne er der lagt vægt på en bymæssig regnvandskanals-æstetik med smalle regnvandsgrøfter og overløb ved Søerne. Harrestrup Å planerne, derimod, er et naturgenopretningsprojekt af et overvejende grønt rekreativt parkforløb med bredere eller smallere naturlige engstrøg omkring åens løb.

Indtil d. 11.11.2013 var selve projektplanerne for Harrestrup Å til høring.

Tidl. formand for DN København, Rune Kjærgaard Lange, kommenterer: "Kommunen skal roses for at fremsætte et så ambitiøst projekt, der dokumenterer, at natur også er vigtig for Københavnerne, og at naturgenopretning ikke kun foregår i andre landsdele".

Fauna, vand og borger
I planerne for Harrestrup Å er der valgt fire temaer som styrende værdiværktøjer: Vand, Natur, Rum og Formidling.

Disse temaer er grundstenene i Harrestrup Ås kommende økologiske transformationsplan mod at fungere som en spredningskorridor af våde og tørre biotoper(*).

Åens økologiske landskab transformeres ved at:

• Eksisterende biologiske værdier og økologi øges til Fauna Klasse 4(**), bl.a. ved ny tilført beplantning, arter og lokale hundeløb.
• Renovere åens løb, hvor muligt, til ådale og bugtede løb med gydebanker til ørreder: Bundfliser tages op og bunden etableres naturligt med sten og grus.
• Klimatilpasning øges og forurening mindskes ved øget kloakering, opstuvning m.m.
• Skabe adgang og visuel sammenhæng med omgivelser ved nedtagning af hegn, busketter og trampestier.
• Øge leg, aktivitet og oplevelser og dermed læring.

Fauna, regnvand og kloak
Kommunerne har udarbejdet vandstrømningsmodelleringer som grundlag for planerne. Vi ser her, at det nye landskab for Harrestrup Å kan opbevare 40% mere regnvand - nok til at imødekomme skybrudenes størrelse de næste 100 år. Forbedringer er skabt ved en øget kloakering langs åens løb. Bl.a. installeres i øjeblikket en større ledning i Vigerslevparken. Tilfældene for kloakoverløb reduceres årligt fra 11 ned til maximum 5. Kommunen vurderer, at Harrestrup Å og dens omgivelser hermed skulle kunne forbedres til faunaklasse 4 (**) .
DN København er ikke helt enig: "Med hensyn til vandkvaliteten i åen ville det bedste være, at alle overløbsbygværker blev sløjfet. Men når man læser om de enkelte delstrækninger, er der stadig mange overløbsbygværker, der skal fungere. Ifølge kommunen vil mængden af spildevand fra disse blive reduceret, men det er ret ugennemskueligt, hvordan udregningerne er lavet. Derudover er der ikke lavet nogen aftaler med opløbskommuner, som altså stadig kan tilføre spildevand til åsystemet. Dette giver anledning til bekymring om, hvorvidt det er muligt at opnå faunaklasse 4 og badevandskvalitet ved Kalvebod Brygge."

Eksisterende værdier?
Krogebjergparken og den nordlige ende af Damhusengen forbedres med et snoet å-forløb og bredere dale med våd- og tøreng, som kan optage skybrudene i størrelse de næste 100 år. Dette er argumentet i planerne. DN mener dog, at der ikke tages hensyn til, at de eksisterende lokale forhold på Damhusengen allerede fungerer som et skybrudslandskab med 104 registrerede fuglearter og engflora af høj biologisk værdi. Og alt dette vil blive forringet, dersom man lægger åen om i henhold til foreslåede planer og tilfører de hævede fodboldbaner.

DN Københavns tidl. formand, Rune Kjærgaard Lange, konkluderer til sidst:
"Derfor mener DN København, at åen skal løbe i sit gamle tracé, der det meste af engen er en meget bred trippelprofil, hvor der kan laves varieret åløb og trampesti. I den sydlige ende af engen kan der laves større slyngninger og oversvømmelsesområde. Det sidstnævnte er allerede fungerende, hvilket kunne ses efter 2. juli 2011. Alt i alt er dette en bedre og billigere løsning, og de sparede penge kunne bruges til at skaffe renere vand til åen."