Amager Fælled – unik bynatur

Indtil 2016 havde en beslutning fra 90’er om at bygge på strandengen på Amager fælled ligget hen. I 2016 ville kommunen bygge på den 5-6000 år gamle strandeng i det sydøstlige del af Amager Fælled. De ville realisere planerne fra 90’erne. 18.7 ha skulle bebygges. I 90’erne var Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet imod planerne om at bygge der. Det var et område med en helt unik biodiversitet. Dengang var der ikke nogen større forståelse for vigtigheden af biodiversitet. Det var der i 2016 da kommunen trak de gamle planer frem.

28. juli 2020

Det rejste allerede i begyndelsen af 2016 protester fra DN København og fra Amager Fælleds Venner. Protesterne vandt hurtigt genklang hos mange borgere. Mange skrev under på en protest imod planerne. I september 2016 deltog 3000 i den første menneskering, som gik rundt om byggefeltet. Det var mange til en sag, der kun lige var begyndt. Det blev til flere demonstrationer med mange deltagere – og altid deltagere med stort engagement. Amager Fælled blev en markant del af den offentlige debat. Der var stor aktivitet på de sociale medier. Amager Fælleds Venners Facebookgruppe voksede hurtigt. Den har fire år efter dens start i april 2016 11.500 medlemmer

Op til kommunevalget i 2017 gik fire partier – Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF – sammen om Amager Fælled i et grønt flertal. De lovede at stoppe byggeriet på Amager Fælled, hvis de fik flertal efter valget. Meningsmålinger sagde, at det var muligt. Godt 2 måneder før kommunevalget – den 20. september 2017 - opgav den socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen at bygge på strandengen.

Det var en stor beslutning og en stor sejr for natur i København. Den planlagte bebyggelse på strandengen var en del af beslutningerne taget i 90’erne for hele Ørestaden. Det var også en del af hele finansieringen af metroen. I den indgik By & Havn som det selskab, der ved salg af grunde skulle betale lånene til metroen.

DN havde i 90’erne kæmpet for at forsvare biodiversiteten på strandengen, men biodiversitet var på det tidspunkt ikke nogen større sag i den københavnske offentlighed. Det blev den i og med sagen med de genoplivede planer om byggeriet på strandengen. Den folkelige opbakning har fået sat en klar dagsorden, som siger, at biodiversitet i København skal tages alvorligt. Biodiversitet og plads til natur er blevet en del af den offentlige mening. Denne dagsorden er trængt godt ind i den politiske debat, og det får betydning for andre sager om natur i København.

Men konflikten om naturen på Amager Fælled var ikke slut med opgivelsen af byggeriet på strandengen. By & Havn manglede penge. Derfor ville overborgmester Frank Jensen skaffe penge til By & Havn på en anden måde. Det endte med et budgetforlig i 2018, hvor kommunen besluttede at bygge på tre fredede grunde på henholdsvis Amager Fælled, Kalvebod Fælled og i Fiskerhavnen (i Sydhavnen). Det medførte, at Folketinget i 2019 – helt mod alle principper i naturbeskyttelsesloven – affredede de tre grunde. Det skete under store protester anført af mange grønne organisationer i Fredningsalliancen.

Affredningen ved lov sluttede heller ikke sagen. Den planlagte bebyggelse skal have en lokalplan. Der er store problemer med selve byggegrunden. Den ligger på en stor losseplads, der sender metan og giftdampe op. Økonomien i selve projektet holder måske ikke. Coronakrisen kan medføre, at lejlighederne ikke kan sælges til en pris, der er rentabel for byggeriet. Hertil kommer jordforureningen, der kan gøre lejlighederne mindre attraktive.

Kommunens løfte om at frede strandengen skæmmes af kommunens ønske om at føre en 5 meter asfalteret og belyst cykelvej hen over den unikke strandeng. Det har vakt stor modstand.

Fra vand til omstridt jord – Historien bag Amager Fælleds sagen
Amager Fælled består af to dele. Den ene del er gammel strandeng, der har ligget urørt i 5000-6000 år. Den lå ud til vandet lige vest for flere landsbyer på Amager.

I 1930’erne begyndte man at fylde vandet mellem Amager og Sjælland op. I 1973, da man sluttede opfyldningen, var der kun et smalt løb tilbage mellem Sjællandssiden og Amager. Det blev den anden del af Amager Fælled. Det var en særlig opfyldning. Hele opfyldningen var en losseplads, hvor alt blev kørt ud. Der var husholdningsaffald, byggeaffald, kemikalier og meget andet. Der var ikke noget, som ikke måtte køres ud på denne store losseplads.

Det opfyldte område blev dækket med ren jord. Som årtierne gik, voksede området til med træer, sletter m.m. Den beskidte losseplads blev til et vildt naturområde med mange forskellige biotoper for både mennesker, flora og fauna.

Strandengen var noget helt særligt. Den var præget af den næringsfattige jord. I flere tusinde år havde den fået lov til at ligge. Den var stort set kun brugt til øvelsesområde for militæret. Strandengen var et område med en både stor og særlig biodiversitet.

Kommunen havde siden 1960’erne haft byggeplaner for både Amager Fælled og Kalvebod Fælled. Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet var allerede dengang imod. Det spidsede til, da kommune og stat i 1992 løb fra løfter om at bevare Amager Fælled og strandengen på både Amager Fælled og Kalvebod Fælled som naturområde. Det endte i 1995 efter hårde forhandlinger med en Helhedsplan for de to fælleder. I planen var der et område, som DN og Friluftsrådet ikke kunne acceptere bebyggelse på. Det var en bebyggelse, kaldet Amager Fælled Kvarter, på den sydlige del af strandengen på Amager Fælled.

Godt 20 år efter, da kommunen ville sætte konkrete byggeplaner for Amager Fælled Kvarter i værk, brød en ny modstand frem. Tiden var nu en helt anden. Biodiversitet var ikke længere kun et ord få forstod. Det var noget, der var truet, og mangfoldig natur var en kvalitet, som man skulle værne om. Siden 1995 var der blevet bygget en del på Amager Fælled, og mange oplevede, at naturområdet bid for bid blev mindre.

Amager Fælled Kvarter – den unikke strandeng
Frem til 2016 lå planerne fra 1990’erne i dvale. I 2016 blev DN København opmærksom på, at kommunen nu arbejdede med planer om at bygge på strandengen på Amager Fælled. I april 2016 udsendte DN København en pressemeddelelse. I maj 2016 startede DN København en underskriftsindsamling mod byggeriet. DN København bragte det op på et møde i Det Grønne Råd i kommunen i juni 2016. I oktober 2016 afleverede DN København over 28.000 underskrifter mod byggeriet til overborgmester Frank Jensen. Det blev senere til flere underskrifter.

Amager Fælled Venner gik i 2016 også op imod byggeplanerne på strandengen (Amager Fælled Kvarter). De lavede i april 2016 en Facebookgruppe. Den fik hurtigt mange medlemmer. I september 2016 dannede 3000 mennesker en menneskering omkring det planlagte byggefelt. Det var en markant demonstration. Demonstrationen og DN’s underskriftsindsamling var de første tegn på, at ’sagen’ havde mange borgeres bevågenhed. Det var en ny sag, som på kort tid havde fået stor opbakning.

Opbakningen fortsatte. Facebookgruppen voksede. Der kom flere og flere underskrifter – og til sidst var der over 48.300, der havde skrevet under. Den 7. maj 2017 arrangerede Amager Fælleds Venner Folkering 2. Ca. 6000 dannede en ring omkring hele den grønne del af Amager Fælled. Den 10. september 2017 arrangerede Amager Fælleds Venner en festival med boder og underholdning på Amager Fælled – igen med mange deltagere.

Op til kommunevalget i november 2017 blev Frank Jensen mere og mere presset. Meningsmålingerne gik den forkerte vej for ham. Det så ud til, at de fire grønne partier (Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet), der ikke ville bygge på strandengen, kunne få flertal efter kommunevalget. Socialdemokratiet ville da miste det flertal, de havde sammen med de borgerlige partier. Det bidrog til at øge pressens interesse for sagen.

Debatten i de offentlige medier tog til. Det samme gjorde den på de sociale medier. De fire grønne partier meddelte, at de ikke ville have byggeri på Amager Fælled.

Kort før valget begyndte Venstre at undsige deres støtte til planerne. Det brugte Frank Jensen som undskyldning til at komme ud af en situation, hvor han kunne tabe valget.

Den 20. september 2017 meddelte Frank Jensen, at han opgav at bygge på Strandengen. Han sagde to ting, som det er værd at bide mærke i. Han sagde, at det ikke ville blive med ham som overborgmester, at der blev bygget på strandengen. Han sagde også, at der skal findes en løsning, der kompenserer By & Havn for deres indtægtstab, når de ikke kunne bygge på strandengen. Det sidste blev optakten til 2. runde om boligbyggeri på Amager Fælled.

Amager Fælled var – også efter at Frank Jensen havde opgivet at bygge på strandengen – et stort emne i valgkampen. Frank Jensen havde jo meddelt, at der skulle findes penge til By & Havn, først og fremmest ved at finde en anden byggegrund.

Det var ikke en let opgave. Det skulle være en byggegrund, som kunne give By & Havn en ekstra indtjening. Det kunne derfor ikke være på en grund, som By &Havn i forvejen ejede. Det skulle være en grund, som kommunen ejede. Kommunen kunne også betale By & Havn for deres manglende indtægt.

Kommunen satte derfor i 2018 et større arbejde i gang med at undersøge andre mulige placeringer. Det blev til hele to rapporter herom. Der var flere mulige placeringer. På rådhuset samlede interessen sig om fire placeringer. De var alle på Amager Fælled.

By & Havn havde regnet ud, at tabet af byggeretten til strandengen havde givet dem et tab på 1,3 mia. kr. for manglende grundsalg plus et tab på 0,6 mia. kr. i såkaldte ’udviklingsgevinster’. Det sidste er aldrig blevet konkretiseret. By & Havns beregning forblev i hele processen hemmelig. Det blev imidlertid 1,9 mia. kr., som kommunen satte sig for at ville skaffe til By & Havn. I By & Havns regnskab var byggegrunden på strandengen sat til en værdi på 422 mil. kr. Det er langt fra de 1,9 mia. kr., som der nu skulle findes.

Kommunen hævdede, at By & Havn havde ret til erstatning. De satte en advokat til at lave et notat. Dette notat forblev hemmeligt for offentligheden. I de kommunale dokumenter står der kun med en linje, at notatet siger, at By & Havn har ret til erstatning. Advokatens konklusioner er imidlertid yderst tvivlsomme, og han konkluderer kun, at By & Havn har ret til erstatning på 1,3 mia. kr. Når området bliver fredet, har By&Havn ifølge naturbeskyttelsesloven ikke nogen krav på erstatning.

Daværende transportminister Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance var stærkt utilfreds med, at Københavns Kommune ikke ville bygge på strandengen. Ministeren accepterede det dog som part i By & Havn. Kommunen fik at vide, at regeringen ville gøre andre sager besværlige for kommunen, hvis kommunen ikke skaffede grunde til at dække indtægtstabet.

Imens var debataktiviteten i Amager Fælleds Venners Facebookgruppe høj. Medierne fulgte nøje sagen. Amager Vest Lokaludvalg afholdt den 29. maj 2018 et borgermøde om Amager Fælled. Amager Fælleds Venner arrangerede den 23. august 2018 en stor demonstration, først med Arternes Optog fra Amager Fælled til Rådhuspladsen og dernæst demonstration på Rådhuspladsen. 8000 deltog.

Frank Jensen lagde i sommeren 2018 op til, at der skulle træffes en afgørelse sammen med beslutningen for budgettet for 2019.

Budgetforhandlingerne endte med et forlig, som indebar, at der skulle bygges på Lærkesletten på Amager Fælled, Selinevej Nord på Kalvebod Fælled og Stejlepladsen på Amager Fælled. Et areal på samlet 26,8 ha skulle bebygges – mod strandengens 18,7 ha. Det var alle områder, der var fredet. De kunne derfor kun bebygges, hvis fredningerne blev ophævet.

På Lærkesletten ville det blive en bydel på 11.8 ha. Det er et område, der svarer til Kongens Have (i København), og en bebyggelse vil komme til at ligge lige op ad den unikke strandeng med den store og sarte biodiversitet. På Stejlepladsen vil en bebyggelse ødelægge det kulturhistoriske miljø, som Fiskerhavnen er.

Kommunen vidste godt, at den ikke ville få områderne affredet, hvis den fulgte naturbeskyttelseslovens regler for affredning. Kommunen ville affrede for at skaffe penge til et selskab, By & Havn. Det er uhørt i naturbeskyttelseslovgivningen at affrede for at skaffe penge til et selskab, også selvom det er et kommunalt og statsligt selskab.

Kommunen anmodede derfor Folketinget om at lave en særlov, hvor fredningerne blev ophævet ved lov. At affrede ved lov var og er helt unormalt. De få gange, Folketinget har affredet ved lov, har det været på grund af fysiske nødvendigheder. Det har aldrig været for at skaffe indtægt til et selskab. Det er et markant brud på et centralt princip i naturbeskyttelsen, nemlig at en fredning skal beskytte natur mod økonomiske interesser.

I slutningen af november 2018 sendte regeringen et lovforslag om affredning til høring. Der stod eksplicit, at loven havde til formål at skaffe penge til By & Havn.

I december 2018 tog DN København initiativ til at samle organisationer og bevægelser til modstand mod affredningen. Det blev til Fredningsalliancen. Den kom til at bestå af ni organisationer og bevægelser (ud over DN København, bl.a. Amager Fælleds Venner, Fiskerhavnens Venner, NOAH og Verdens Skove). Fredningsalliancen fik støtte fra i alt 51 organisationer og bevægelser – store og små og fra hele Danmark. (se link)

I foråret 2019 kørte Folketinget loven om affredning igennem med stor hast. Partierne bag den ville have den vedtaget inden et folketingsvalg. De ville ikke, at modstanden voksede op til den kommende valgkamp.

Modstanden voksede, og den voksede hurtigt. Det var for mange fundamentalt oprørende, at man affreder ved lov for at skaffe penge til et selskab. Der var en umiddelbar opbakning til, at vi har fredninger for at beskytte naturen netop mod økonomisk spekulation.

Fredningsalliancen arrangerede den 24. februar 2019 en menneskering omkring Christiansborg med ca. 2000 deltagere. Da Folketinget skulle vedtage loven den 19. marts 2019, var der demonstration i Rigsdagsgården. Forinden var der skrevet læserbreve, sagen var bragt i aviser, Lorry, TV-avisen og Danmarks Radio m.fl. Politikerne krøb derimod i skjul. De svarede ikke på opfordringer til at mødes med repræsentanter for Fredningsalliancen – bortset fra et enkelt parti. De var meget fåtalligt til stede, da Fredningsalliancen havde foretræde for Transportudvalget.

Selvom Fredningsalliancen ikke fik stoppet loven, så blev det kraftigt markeret, at det ikke var ok at affrede områder ved lov. Der blev skabt en folkelig opbakning til modstanden mod byggeplanerne.

Der skal laves en lokalplan før der kan bygges. Forinden er der imidlertid taget en helt række beslutninger, som indirekte lægger rammer for, hvad man kan lave i en lokalplan – men helt uden at lave den samlede overvejelse, som man skal lave i en lokalplan. Motivet for rammerne har ensidigt været at skaffe By&Havn indtjening. Andet har været underordnet.  Sådan var det budgetbeslutningen i Borgerrepræsentationen i 2018 og sådan var det da  Folketingets affredede Lærkesletten ved lov. Ingen af disse beslutninger er formelt bindende for en lokalplan, men der ligger mange politiske bindinger.

I 2019 gik By&Havn sammen med PensionDanmark i et partnerskab, der skal stå for at bygge på Lærkesletten. I sommeren august 2019 udskrev By&Havn og PensionDanmark en arkitektkonkurrence. By&Havn lavede en kontaktgruppen med centrale personer fra By&Havn, PensionDanmark og kommunen og lokale aktører, bl.a. Amager Fælleds Venner, DOF og Danmarks Naturfredningsforening. Her blev en del emner drøftet. Kontaktgruppen skulle også have drøftet betingelserne for konkurrencen og var blevet lovet et møde herom inden konkurrencen blev udskrevet. Det møde endte med at blive afholdt efter, at konkurrencen blev udskrevet.

Der var forinden afholdt et borgermøde. De synspunkter der kom frem der blev samlet til et bilag til konkurrencen til inspiration til konkurrencedeltagerne. Bilaget var ikke bindende.

Det projekt, der vandt, rummer mange gode kvaliteter. Men disse kvaliteter ophæver ikke det faktum at projektet ligger i et naturområde, hvor det ikke bør ligge. Det vil gøre stor skade på det naturområde, som Amager Fælled er. 

Hertil kommer, at det er et ret så voluminøst projekt. Det fylder stort set hele byggefeltet på 18.1 ha ud og ikke kun de 11,8 ha som skulle være fodaftrykket. De grønne friarealer skulle i følge budgetaftalen ligge udenfor bebyggelsen og danne en overgang til Amager Fælled. De er i projektet lagt ind i bebyggelsen og er blevet en del af bebyggelsens friarealer. Det samlede fodaftryk blev derfor markant større. Det er endda en bebyggelse, der lægger sig meget op ad strandengen – og dermed ikke bidrager til at mindske en ekstra belastning af den sårbare og unikke strandeng.

Det område bebyggelsen skal ligge på er tidligere losseplads. Her har man frem til 1972 hældt alle typer affald ud – og uden sortering. Der ligger derfor alt muligt under. Boreprøver har vist, at der er metan i jorden over hele området i koncentrationer, der kan give eksplosioner – og endda rigtigt mange steder i højeksplosive koncentrationer. Der er er mange giftige og kræftfremkaldende stoffer i jorden under og en del er flygtigt, så de kan sive op. Der er så meget gift i jorden, at det er urealistisk at grave det væk.

Det er ikke noget problem for naturen, og når der er fri luft, så heller ikke når man færdes. Men det er et problem når man bygger. Så kan de metanen og de flygtige stoffer trænge ind i bygningerne. Metanen kan eksplodere og lægge bygninger ned.

By&Havn og PensionDanmark vil derfor lavet et stort system til der kan suge disse stoffer væk fra hele overfladen, ikke grave noget ned i jorden, lægge 1,5 m tykt lag jord ovenpå den nuværende overflade, have en hulrum under alle bygninger og meget mere. Alle disse foranstaltninger skal holde i et uoverskueligt antal årtier – måske hundrede år. By&Havn havde regnet med at det ville koste 75 mil. kr. Nu skønner de at det kan koste op til 300 mil. kr. ekstra – og det er stadig kun et skøn. Ingeniørerne siger de kan lave det så det er sikkert. Andre eksperter siger, at det er tvivlsomt, at de kan lave noget, som kan holde i mange år og som ikke på et eller andet tidspunkt fejler. Blot en fejl kan få alvorlige følger.

Kommunen planlægger at fremlægge en lokalplan i efteråret 2020 og til vedtagelse inden årets udgang. Der skal sammen med lokalplanen laves en VVM redegørelse, som skal beskrive hvilke virkninger en bebyggelse vil have på dette sted. Amager Fælleds Venner, Danmarks Naturfredningsforening København har givet deres bud på den skal behandle. Et af kravene er at vurdere hvilke konsekvenser en så stor bebyggelse tæt på at den unikke og sårbare strandengs biodiversitet.

PS 28.82020
Lokalplanforslaget er den 27. august 2020 send i høring

Da overborgmester Frank Jensen opgav byggeprojektet på strandengen lovede han at strandengen kunne fredes. Kommunen har da i 2019 rejst fredningssag for strandengen. Kommunen har samtidig inddraget de områder på Amager Fælled i fredningssagen, så der kommer en samlet fredning for hele Amager Fælled.

Meget i kommunens fredningsforslag er godt, men der er et forslag, der meget alvorligt skæmmer fredningen. Det er en trussel mod biodiversiteten på strandengen. Gennemføres det vil det gør området til et parkområde og væk fra det naturområde det nu er.

Kommunen vil have at fredningen skal tillade en 5 meter bred cykel- og fodgængervej tværs over strandengen fra en kommende bebyggelse til Sundby station. Den skal være asfalteret og belyst. Der er endda tale om at den skal hæves over overfladen og da sandsynligvis også have et gelænder.

Det var By&Havn og Metroselskabet, der rejste kravet under høringen af loven om affredning. Det blev alene begrundet med at en sådan sti har man altid fra en bebyggelse til en station. De kaldte den 5 meter brede vej for en sti. I deres forslag indgik ikke nogen overvejelser om at en sådan vej skulle gå gennem et værdifuldt og sårbart naturområde. Der indgik heller ikke nærmere overvejelser om nødvendigheden.

På fredningsmødet, hvor organisationer og borgere kunne kommentere fredningsforslaget overfor fredningsnævnet, var der kraftig modstand mod cykel- og fodgængervejen. Den kom fra bl.a. DN København, Amager Fælleds Venner, Friluftsrådet og NOAH.

Kommunen havde regnet med, at den kunne få fredningen igennem uden miljøvurdering. Kommunen mente at det var godt nok når den gjorde sig bedste for at minimere skaderne på biotopen. Det fik de ikke medhold i. Staten repræsentant og alle organisationerne mente der skulle laves en miljøvurdering. Fredningsdommerne gav derfor kommunen besked på at levere ham en miljøscreening, så han kan afgøre om der skal lave en miljøvurdering.

Det har kommunen afvist at gøre. Det gør de bl.a. med den begrundelse, at de så længe der ikke var rejst fredningssag kunne de lave en sådan vej. Når de så gør det under en fredning, så er sker der ikke ekstra skade. Kommunen mener ikke den skal følge helt almindelige praksis og sammenligne med eksisterende forhold.

Kommunen forholder sig heller ikke til det reelle behov for cykel- og fodgængervejen. Den har været begrundet med sikker skolevej til den skole der skal ligge i bebyggelsen. Skolens opland skal være Ørestaden. De 1000 elever, der skal komme ’udefra’, vil derfor komme fra syd fra Vejlands Allé. De vil ikke bruge cykel- og fodgængervejen over strandengen. De vil have brug for en bro over eller tunnel under Vejlands Alle. Hertil kommer, at de fleste selv med cykel- og fodgængervejen vil have kortere til Bella station.

Tidligere nyheder om Amager Fælled: 

• Amager Fælled: Aftalebrud eller God Planlægningspraksis
• KBH's sidste natur truet af byggeplaner

Senest redigeret: august 2020