Du kan i vedlagte fil (klik) læse det høringssvar, som Danmarks Naturfredningsforening København har sendt ind til Transport, Bygnings- og Boligministerium.

Det er et svar til et forslag til lov, som vil ophæve fredninger på tre områder ved lov for at skaffe en indtjening på 1,9 mia. kr. til det statslige og kommunale byudviklingsselskab By & Havn I/S.

Fredninger har vi for, at de skal være en evig beskyttelse af natur og i allerhøjeste grad en beskyttelse mod økonomisk spekulation. Der skal være tungtvejende samfundsinteresser hensyn for at det kan være i orden at ophæve en fredning ved lov. Det er absolut ikke tungtvejende samfundsmæssige hensyn, at et byudviklingsselskab mangler penge.

Hvis Folketinget ophæver fredningerne ved lov, er det en manglende respekt for den lovgivning Folketinget selv har vedtaget. Folketinget bør i stedet give kommunen besked, om den kan søge om at få affredet områderne gennem fredningsloven. De vil være respekt for loven. Sagen kan da blive afgjort ud fra de principper, der ligger i naturfredningsloven.

DN København har i deres høringssvar behandlet de argumenter, som fremføres for at ophæve fredningerne ved lov. DN København beskriver, hvorledes mange af disse argumenter ikke forholder sig ordentligt til virkeligheden, og som derfor ikke tåler, at man ser nærmere på dem.

Vi vil her nedenfor kort nævne de vigtigste. Du kan læse mere om dem i den vedlagte fil.

MAN KAN IKKE SÅDAN BLOT BYTTE OMRÅDER TIL FREDNING

Det siges i lovforslaget, at det er i orden at ophæve fredningerne på de tre områder ved lov, fordi det nu bliver muligt at frede strandengen (Amager Fælled Kvarter) med den unikke natur, som kommunen i 2017 opgav at bygge på. Det er godt, at det nu bliver muligt at frede strandengen. Skal man følge naturfredningsloven, så kan man ikke sådan bare ’bytte’ områder til fredning. Hvert fredet område skal behandles for sig.

FÅR IKKE MERE NATUR

Det siges at man får mere natur, fordi det nu bliver muligt at frede et område (strandengen) med mere ’værdifuld’ natur.

Det er udtryk for en al for ensidigt syn på natur. I naturfredningen indgår to væsentlige naturmål. Det ene er at beskytte sårbar og sjælden natur og at fremme biodiversitet. Det andet er at give befolkningen adgang til natur. Det behøver ikke at være særlig værdifuld natur. Det er rigtig, at får man mere natur ved at have strandengen fredet i stedet for de tre områder, hvor man vil ophæve fredningerne ved lov – hvis man kun ser på hvad der er ’stor’ natur. Men det er absolut ikke rigtigt, hvis også vurderer det i forhold til befolkningens adgang til natur. Så har de tre områder stor betydning. De tre områder udgør endda et betydeligt større areal end strandengen.

LAVT NATURVÆRDIINDEKS KAN IKKE BEGRUNDE AT FREDNINGEN OPHÆVES

De siges, at det er bedst at fjerne fredningen på områder med lav naturværdiindeks. Det holder ikke. Naturværdiindekset er giver kun tal for situationen her og nu. Lærkesletten har kun et meget lavt indeks nu, fordi naturen blev nulstillet, da området for kun 10 år siden blev dækket med et lag råjord. I løbet af et par årtier vil Lærkesletten have et naturværdindeks svarende til det øvrige Amager Fælled, der ligger på tidligere losseplads.

Naturværdindekset målerne desuden ikke værdien af befolkningens adgang til natur. Det sidste er en naturværdi i sig selv.

KONSEKVENSER FOR OMRÅDERNE

Lovforslaget behandler overhovedet ikke lovforslagets konsekvenser for naturen. Den planlagte bebyggelse på Lærkesletten er en mindre bydel på størrelse med f.eks. Sluseholmen i Sydhavnen. En sådan bydel vil være en belastning for de omliggende naturarealer og på den sårbare strandeng.

To af områderne ligger op til et vigtigt Natura 2000 område. Bebyggelse på dem kan få konsekvenser for Natura 2000 områdets funktion som habitat- og fuglebeskyttelsesområde. En bebyggelse på Stejlepladsen kan være ødelæggende for det kulturhistoriske miljø i Fiskerhavnen.

DEN ØKONOMISKE FORUDSÆTNING

Lovforslaget forudsætter, at det er nødvendigt at kompensere By & Havn med 1,9 mia. kr. fordi By & Havn nu ikke kan bygge på strandengen (Amager Fælled Kvarter). Dette tal er yderst tvivlsom. Det bygger alene på By & Havns beregninger, og er endda hemmelige beregninger.

BOLIGERBEHOV

Det fremføres, at bebyggelserne er nødvendige for at tilgodese behovet for boliger til befolkningsvæksten. København er de seneste knap 10 år vokset med ca. 11.000 beboere om året. 10.000 af disse er nyfødte. Det er derfor begrænset, hvor stort et behov for nye boliger befolkningsvæksten medfører. De seneste to år er der bygget betydeligt mere end befolkningsvæksten giver behov for. Et eventuelt efterslæb på boliger kan derfor i løbet af få år blive tilgodeset.

FINGERPLANEN

Områderne er en del af den vigtige og store grønne Kalvebodkile, der går helt fra det yderste af Amager og ind til næsten byens centrum. Bebygges de tre områder, der nu skal have fredningerne ophævet, vil det være et alvorligt indgreb kilens funktion som naturområde. Det er et indgreb, man aldrig ville lave i Dyrehaven. Politikerne bør erkende at Kalvebodkilen bør nyde samme respekt som Dyrehaven.

TILSIDESÆTTER DEMOKRATIET I BYUDVIKLINGEN

Når man planlægger byudvikling, er der klare regler for at borgerne skal inddrages. Med lovforslaget tilsidesættes disse regler og dermed det demokrati, der er vigtigt for borgerne.

 

Hent høringssvar fra DN

Høringssvar fra DN København.

Høringssvar fra DN landsorganisation

Høringssvar fra DN Hovedstadsregionen

 

 Læs Pressemeddelelse: Lovforslag Truer Fredninger