Øresund og København

Øresund er et af Danmarks mest artsrige farvande, og sæler, marsvin, torsk og tun er bare nogle af de tusindvis af fascinerende dyr og planter, der lever i det dansk-svenske hav. Øresund har stor betydning for København både historisk, økonomisk og i kraft af havets store rekreative værdier.

Men der er grund til bekymring. Byudvikling, miljøfarlige kemikalier, udledning af næringsstoffer og klimaforandringer lægger et uholdbart pres på havmiljøet. Selvom Øresund stadig har en rig natur, er den kemiske tilstand dårlig i den nordlige del af Sundet. Det bør vi gøre mere ved, særligt nu hvor store dele af Øresund heldigvis er på vej til at blive en marin naturnationalpark.

Den marine naturnationalpark omfatter ikke de områder i og omkring Københavns Havn, hvor der etableres infrastruktur, og hvor Lynetteholm er under anlæg. For ikke at forringe miljøet yderligere og af hensyn til de mange københavnere, som har daglig glæde af Øresund, bør der også her iværksættes en ekstraordinær indsats, jf. kortet.

Desuden skal Danmark senest i december, 2027 leve op til EU’s Vandrammedirektiv, som fordrer, at både den økologiske og den kemiske tilstand skal være god. Det ser svært ud. Med udbygningen af Nordhavn, Lynetteholm og den kommende Østhavn med 110.000 nye beboere, et stort antal arbejdspladser og etablering af Østlig Ringvej ned langs Amagers kyst øges presset. 

Den marine naturnationalpark Øresund omfatter det nordlige Øresund fra Gilleleje Flak til og med kysten i Køge Bugt ud til cirka tre sømil og habitatområdet Stevns Rev. Området fra Nordhavn til Kastrup og klappladsen Tragten mod nord er undtaget.

Lynetteholm bliver sat på pause, indtil alle miljøkonsekvenser er tilstrækkeligt belyst, og der er truffet de nødvendige foholdsregler for at afbøde evt. negative konsekvenser.

Dette fordrer blandt andet: 

1. At vilkårene i miljøtilladelsen for Lynetteholm (Implementerings-redegørelsen) revideres, så den samlede og faktisk udledning til Øresund af miljøfarlige stoffer og næringsstoffer måles, og der opstilles et samlet miljøprogram for den del af Øresund, som strækker sig fra Nordhavn til Kastrup Lufthavn.
2. At miljøprogrammet sikrer, at Danmark lever op til Vand rammedirektivet, og at aktiviteter i disse områder understøtter en fremtidig marin naturnationalpark for Øresund.
3. At miljøprogrammet fastlægges og følges af et uafhængigt ekspertpanel og samordnes med planerne for den marine naturnational park.
4. At flere lavvandede områder med ålegræs ikke ødelægges.
5. At udledninger af miljøfarlige stoffer over grænseværdier skal stoppes, og blandingzoner, hvor stofferne fortyndes, udfases.
6. At alternative løsninger til stormflodssikring af København fra nord genovervejes.
7. At forurenet jord og slam altid deponeres på land og ikke tæt på marint miljø.
8. At borgernes adgang til informationer og klageadgang sikres.
9. At Danmarks lever op til internationale aftaler på havmiljø-området og er mere lydhør over for nabolandes bekymringer i forhold til konsekvenserne af an anlægsprojekter, der planlægges i Øresund. 

Tungmetaller og andre miljøfarlige stoffer har store og uoverskuelige negative konsekvenser for havmiljøet. Når de først er udledt, er det stort set umuligt at fjerne forureningen igen. Der er derfor brug for et opgør med den forhastede proces, som planerne for udbygning i Øresund er gennemført med. Opgaven er derfor at samle alle gode kræfter om, at Øresund skal blive et rent hav i god økologisk og kemisk tilstand.

De næste 30 år er planen, at op mod 80 mio. tons jord, hvoraf hoved- parten er forurenet, anvendes til opfyldning af den kunstige halvø Lynetteholm.

• Vandområdet ’Øresund, nordlige del’, hvor Lynetteholm etableres, er i dag i en ikke-god kemisk tilstand. Af de 28 miljøfarlige forurenende stoffer, der er målt for i 2024, overskrider indholdet af 10 stoffer i vandområdet de retligt bindende miljøkvalitetskrav.
• Aftalen om at By & Havn skal etablere 44 ha nye områder med ålegræs er vanskelig at opfylde, fordi det er umuligt at finde nye større områder i havet, som er egnede til ålegræs.
• By & Havn måler ikke og har ingen viden om, hvor store mængder miljøfarlige stoffer og næringsstoffer, der i dag siver ud fra Lynette- holms perimeter. Dermed opfylder man ikke de krav, der er stillet i miljøtilladelsen og de vilkår, der ifølge miljøbeskyttelsesloven ”normalt” stilles til monitering af udsivninger fra jorddepoter/nyttiggørelsesanlæg.
• Lynetteholm modtager og deponerer jord forurenet med PFAS. Men PFAS måles hverken i modtaget jord eller i det vand, der ud- ledes til Øresund. Københavns Kommune har udstedt et midlertidigt forbud mod deponering af PFAS. • Københavns Kommunes tilsyn er baseret på By & Havns ”egenkontrol”.
• Kommunen foretager ingen kontrolmålinger, og tilsynet omfatter alene en gennemgang af og godkendelse af de rapporter, som By & Havn får udarbejdet.
• Trafikstyrelsen er miljømyndighed, og ændringer af tilladelser kører primært i et lukket kredsløb mellem By & Havn og Trafikstyrelsen.