Vestvolden

Høring: Ny pleje og anlægsplan for Vestvolden 2026-30

Generelt fremtræder det fremsendte materiale noget skitseagtigt og ubearbejdet med en del unøjagtigheder og fejl. Man skriver at det fremsendte forslag er en forlængelse af Pleje og anlægsplan 2021 – 2025 med få ændringer og tilføjelser i kapitel 1 - 5. Imidlertid er det uklart hvor der er tale om tilføjelser, og hvor der er tale om egentlige indholdsmæssige ændringer.

I kapitel 2 om ”Arealfredningen og lidt om lovgrundlag” skriver man i under overskriften ”Habitatdirektiv og Bilag 4 arter” at ”Af hensyn til Habitatdirektiv og Bilag 4 arter, så skal tiltag balanceres hensyn til både Fortidsmindet og Bilag 4 arter. Det betyder, at plejetiltagene skal tage hensyn til eventuelle Bilag 4 arter, der allerede har etableret sig på arealet….Til gengæld skal Vestvolden som fredet fortidsminde ikke målrettet udvikles i retningen af ny habitatnatur, da det i givet fald kun vil kunne ske på bekostning af fortidsmindebeskyttelsen. Den fremadrettede udvikling af ny habitatnatur bør derfor håndteres andre steder”. Man skriver videre ”Drift- og pleje af fortidsminder må ikke forveksles med pleje af naturområder uden for beskyttelsen.”

Ovenstående citater må opfattes som Naturstyrelsens nye (?) fortolkning af forholdet mellem naturbeskyttelseslovens og museumslovens til tider modsatrettede hensigter. Man fortæller ikke direkte at Vestvolden er både arealfredet i henhold til naturbeskyttelsesloven og fortidsmindefredet i henhold til Museumsloven og, at der i museumsloven ikke tages stilling til tilfælde hvor fortidmindebeskyttelsen kan være i konflikt med EU's Habitatdirektiv.

Vi er ikke enige med Naturstyrelsens meget firkantede fortolkning, at det kun skal tages hensyn til Bilag 4 arter, som allerede har etableret sig og at Vestvolden ikke målrettet skal udvikles i retning af ny habitatnatur, fordi det evt. kan skade fortidsmindet. Vestvolden har efter vores vurdering et potentiale for at kunne udvikles en endnu mere værdifuld retning i forhold til en række bilag 4 arter (fx flagermus, dagsommerfugle og padder) og vi savner en nærmere argumentation for den afvejning som lægges til grund.

Naturstyrelsens fortolkning er efter vores opfattelse ikke i overensstemmelse med fredningsbestemmelserne.

I den endelige fredning efter naturbeskyttelsesloven, som er stadfæstet i Naturklagenævnetsafgørelse af 28. juni 1996 fremgår af § 11 stk 3, at pleje og anlægsplanen kan indeholde bestemmelser om:

• sikring og forbedring af de rekreative forhold og de naturhistoriske værdier;
• foranstaltninger til beskyttelse af fæstningsværket som historisk monument og rydning af udvalgte delstrækninger af volden for beplantning for at illustrere den oprindelige udformning.

Her siges der jo direkte at plejeplanen kan indeholde initiativer som forbedrer naturværdierne.

I afsnittet Arrangementer (kapitel 2) formuleres at ”Større arrangementer over 25.000 deltagere skal undergå undersøgelser af habitatpåvirkninger, og holdes udenfor selve fortidsmindet. Plejemyndigheden skal sættes krav for afholdelse, for at skåne eksisterende beskyttede værdier bedst muligt”.

Formuleringen er efter vores opfattelse meget upræcis og giver indtrykket af at alle arrangementer med op til 25.000 deltagere er tilladt. Specielt anvendelse af forstærket lyd og brug afkunstigt lys kan være meget forstyrrende i forhold til naturen og i forhold til den øvrige rekreative udnyttelse af området, selv når der er tale om mindre arrangementer. Bestemmelserne om arrangementer bør derfor præciseres og der bør kun undtagelsesvis gives tilladelse til brug
af forstærket musik og brug af kunstigt lys.

I forhold til kapitel 4 om generelle plejeforskrifter savnes en status og vurdering af den hidtidige pleje og ikke mindst en oversigt over den eksisterende naturtilstand. Hvilke plejetiltag har fremmet den prioriterede natur? Hvilke nye tiltag er der behov for?

Vi bifalder den nye bestemmelse 4.2.1.1.3 Fauna om flagermus, men savner her en opmærksomhed på at det er vigtigt at sikre ikke bare eksisterende flagermustræer men også at arbejde for at der fremtiden udvikler sig nye flagermustræer til erstatning for de eksisterende efterhånden som de dør og forsvinder. Der savnes tilsvarende afsnit om padder og dagsommerfugle. Endvidere savnes der fokus på Vestvoldens betydning som habitat og ledelinje for flagermus.

Vi kan ligeledes bifalde den nye bestemmelse om belysning i kapitel 5 (5.2.2 Stibelysning), men den er for upræcis og burde omfatte bestræbelser på at få den allerede eksisterende belysning vurderet og evt. rettet til i forhold til skadevirkninger i forhold til nataktive dyr. For kapitels 6 har vi følgende bemærkning vedr. Københavns Kommune: I afsnit 6.3.8 om
Voldareal mellem Jyllingevej og kommunegrænsen uden den historiske vold og Ejbylejren oplyses om flagermusartsforekomster og i afsnit 6.2.5 oplyses om fund af 6 arter flagermus i Kagsmosen. Det må dog antages, at der er en fast forekomst af flagermus langs hele Vestvolden. Kun at nævne disse to forekomster er misvisende og giver indtryk af, at flagermus kan ignoreres andre steder.

Vi kan videre konstatere at forekomsten af disse biologiske interesseområder ikke afspejles i plejetiltagene, som alene fokuserer på fortidsmindet og herunder åbner mulighed for yderligere træfældning – uden henvisning til hensyntagen til flagermus eller andre naturinteresser.