Bynær naturnationalpark

I Folketingets  ”Aftale om Implementering af et Grønt Danmark ” af 18. november 2024 er Kalvebod Fælles ikke arealmæssigt defineret. Tager man udgangspunkt i Kalvebod fredningen er denne opdelt i 5 delområder med lidt forskellige fredningsformål. Naturen har første prioritet i delområde 4 mens delområde 1 og 2 er udpeget til intensive rekreative formål. Delområde 3 har betydelige naturinteresser og er prioriteret til almene rekreative formål. Alle de 5 delområder inklusive Golfbanen i område 1 og Kalvebod Miljøcenter i område 5 bør efter vores opfattelse indgå i den kommende naturnationalpark.  Man bør også overvej at inkludere Amager Fælled og Kongelunden for at få så stort et sammenhængende areal som muligt. 

Miljøcenteret er under afvikling og omdannes løbende til skov og rekreative funktioner. Golfbanen fungerer som en korridor til Amager Fælled og i tilfælde af, at golfbanen ophører, er arealet i henhold til fredningen reserveret til rekreative- og naturformål. Den nuværende kontrakt udløber i 2047.

Hele delområde 4 og cirka halvdelen af delområde 3 er desuden udpeget til Natura 2000 område og vildtreservat.

Den kommende naturnationalpark på Amager ligger op ad Nordens største befolkningskoncentration. Det forpligter! Københavnerne har fortjent et stort, varieret og rigt naturområde hvor de naturlige processer får friere tøjler, biodiversiteten stortrives og hvor man kan komme tæt på en vildere natur end i dag.

Det er her, at vores vilde natur vil komme flest til gavn og være en ressource for såvel skoleelevers naturdannelse som borgernes mulighed for at få store naturoplevelser i det daglige. Her skal det summe af sol, dufte af krydret vind og uforglemmelige møder med havørn og bison skal være realistiske muligheder når man cykler hjem fra arbejde eller når man som turist vil udforske Københavns omgivelser!

Og ikke mindst har den østdanske natur fortjent et stort, visionært holdepunkt hvor naturen kan få lov til at udfolde sig dynamisk. 

Tænk stort! Tænk vildt!

• Udpegningsgrundlaget for Natura 2000 og Habitat udpegningen 
• De eksisterende naturtyper i øvrigt, og variationen imellem dem og den flora og fauna som er tilknyttet i øvrigt

De nuværende naturkvaliteter skal bevares og de potentialer som områderne har skal indfries gennem de nye muligheder som udnævnelsen til naturnationalpark giver. 

For den terrestriske del af Natura 2000 området er det specielt strandengene som er vigtige, bla. fordi de arealmæssigt udgør størstedelen af udpegningen (1300 ha). Ved den seneste basisanalyse var omkring halvdelen af strandengene i god tilstand mens halvdelen havde moderat tilstand på grund af tilgroning  (se kort 1). 

Der er altså et stort forbedringspotentiale.  Samtidigt sker der en overgræsning af andre dele af Fælleden på grund af en intensiv sommergræsning med tamkvæg. Overgræsning betyder at en stor del af den interessante strandengsflora og dermed de insekter, sommerfugle mv.  som knytter sig til denne forsvinder.

Det gælder rødlistede arter som for eksempel blå iris og brændeskærm, men også andre arter som eng-ensian, blød kvast-høgeurt og strand-nellike mv. er på vej til at forsvinde.

Strandenge og den flora der er tilknyttet (en række forskellige græsser og urter), er karakteristisk ved at blive overskyllet periodevis med saltvand. Men for Kalvebod Fælleds vedkommende oversvømmes strandengene ikke på grund af inddæmningen. Saltet bliver derfor med tiden udvasket, hvilket kan være medvirkende årsag til at den karakteristiske strandengsflora forsvinder. Det betyder også at strandengene med tiden vil få mere og mere karakter af ferske enge. Det vil sige at en væsentlig del af udpegningsgrundlaget forsvinder. 

Ud over strandenge er kystlaguner og strandsøer vigtige naturtyper hvortil en del af udpegningsgrundlagets yngle- og trækfugle og en lang række andre fuglearter er knyttet.  Her er det for Kalvebod Fælleds vedkommende specielt Klydesø og Hejresø med deres rørskove som er vigtige. 

I den seneste basisanalyse (Natura 2000- basisanalyse 2022 – 2026) viser levestedsanalyserne at tilstanden af levestederne er meget god, god eller moderat for de fleste af udpegningsgrundlagets ynglefugle. Dog er en del af udpeningsgrundlagets ynglefugle kun forekommende meget sparsomt (fx Rørdrum og Rørhøg)  mens andre er forekommer mere hyppigt og vurderes som stabile (fx klyde).

For andre ynglende vade- og engfugle som ikke er en del af udpegningsgrundlaget har Kalvebod Fælled gennem en længere årrække været inde i en positiv udvikling. Ynglefugletællingen for 2024, der er udført af DOFs Caretaker gruppe konkluderer bla. for 2024:  ”Blandt de største succeser er Viben, hvor bestanden nu er nær 400 par og dermed større, end den var i 1950erne og ’60erne”. ”Stor Præstekrave er også gået markant frem, så området nu har en af Danmarks største bestande. Den positive udvikling tilskrives især at der i flere omgange foretaget store rydninger af buske og træer for at genskabe det åbne landskab og at vandstanden er hævet generelt”.   ( Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 118 (2024): 137-141)

Specielt er engene ved Klydesø og Svenskeholm ”kerneområder” for eng- og vadefuglene. 

For trækfuglene på udpegningsgrundlaget har en lang række ydre faktorer betydning ud over selve områdets tilstand og de relevante naturtypers kvalitet. Her er der arter i både fremgang og tilbagegang. 

Skovene: Pinseskoven (197 ha) er Danmarks største birkeskov. Her er sommerfuglen Ilja registreret som det eneste sted i Danmark. Fasanskoven i den nordlige del af Fælleden, er en selvgroet (55ha) ….skove og de tilgroede områder medvirker til at give variation og læ for græsningsdyrene i det ellers åbne landskab, ligesom en række fugle og insekter er knyttet til Fælledens skove.

• Helårsgræsning 
• Periodisk saltvandoversvømmelse af udvalgte områder
• Differentiering mellem tørre og fugtige områder
• Afgrænsning af naturnationalparken/indlemmelse af et større område

Udpegning som naturnationalpark giver mulighed for en vildere og mere dynamisk natur. Begrebet naturnationalpark betyder blandt andet at naturens dynamik skal sættes fri for menneskelig regulering. Men i Kalvebod Fælleds tilfælde vil det ikke være muligt for alle forhold. Blandt andet er man nødt til fortsat at lede og pumpe vand væk fra Fælleden.  Alligevel der kan arbejdes hen imod en mere dynamisk og dermed vildere og mere biodivers natur. 

Kalvebod Fælled er karakteristisk ved at være tørlagt havbund som aldrig har været dyrket og hvor der ikke i nævneværdig grad findes dyrkede marker nærheden – dvs at næringsstofindhold i jorden og tilførsel af kvælstof via luften fra lokale kilder er meget begrænset. Det giver muligheder for en botanik som kun trives i næringsfattige miljøer, muligheder som mange andre naturområder ikke har på grund af tilførsel af kvælstof fra luften fra omkringliggende landbrugsarealer. 

En mere effektiv og hensigtsmæssig bekæmpelse af træ og busk opvækst og af bjergrørhvene giver mulighed for en mere artsrig vegetation af urter og græsser på de åbne flader og dermed større variation af insekter og sommerfugle. På nuværende tidspunkt sker bekæmpelsen af opvækst primært ved hjælp af sommergræsning og mekanisk slåning og rydning. Der er en bestand af dådyr på Fælleden. Denne er dog blevet reduceret i en periode, hvilket betyder at den helårsgræsning som eksisterede i kraft af dådyrene er reduceret betydeligt. Et oplagt potentiale vil være at arbejde med helårsgræsning som alternativ til de nu værende plejeformer. 

”Fødevareøkonomisk Institut har foretaget beregninger, der viser at helårsgræsning med robust kvæg er den mest omkostningseffektive drift af naturarealer. Helårsgræsning sikrer samtidig en mere effektiv nedgræsning af opvoksende vedplanter, og kan ofte trænge problemarter, såsom bjerg-rørhvene og lysesiv, tilbage.  Ved græsning året rundt sker en optimal udnyttelse af det tilgængelige dyrehold, til bevaring af de lysåbne naturarealer. Der er omkring 340.000 ha enge, overdrev, heder, moser og andre naturarealer, der har behov for naturpleje i Danmark. De fleste naturarealer er relativ næringsfattige og bedst egnede til afgræsning med robuste dyr. Ved helårsgræsning kan der plejes ca. 3 gange så store arealer som ved sommergræsning, og evt. at opnå tilskud til at pleje større naturarealer med samme mængde kvæg. ” (Faktaark om Helårsgræsning som driftsgren, Miljøstyrelsen 2018).

Helårsgræsning ved lavt græsningstryk kan altså skabe en variation af levesteder for planter og dyr og være med til at opretholde og udvikle en rig natur.  En bedre tilstand af strandenge/ferske enge og overdrevsområder i form af en mere effektiv bekæmpelse af opvækst og bjergrørhvene vil også fremme fuglelivet, blandt andet nogle af de arter som er på udpegningsgrundlaget.      

En anden fremtidig mulighed kunne også være en styret saltvandsoversvømmelse af dele af Kalvebod Fælled. Strandengene bliver med tiden mindre saltholdige på grund af udvaskning, hvilket medfører at den karakteristiske strandengsvegetation er i tilbagegang. Tilbagevendende saltvandsoversvømmelser fx hvert 3 eller 5 år vil kunne vende denne tilbagegang. Oversvømmelse med saltvand vil tillige medvirke til at holde opvækst nede bla. i de vigtige yngleområder for engfugle i og med de fleste træer og buske ikke er tolerante i forhold til salt. 

En afgrænsning af naturnationalparken som omfatter hele  Kalvebod Fælled fredningen plus Amager Fælled og Kongelunden giver mulighed for et større areal og et mere varieret naturgrundlag. Et større areal og en større variation i naturgrundlaget vil alt andet lige give en højere biodiversitet, flere muligheder for en mere selvstyrende natur og en bedre balance mellem de forskellige naturtyper. Fx vil indlemning af Kongelunden ikke bare betyde mere areal men også betyde flere muligheder for helårsgræsning og valg af plejedyr. Lægges arealerne nord for Amager Motorvejen og Amager Fælled til vil det betyde andre fordele i form af større og mere levedygtige bestande og spredning af frø mellem områderne.

• Hydrologien
• periodiske oversvømmelser med saltvand
• Valg af plejemetoder muligheder for helårsgræsning 
• Valg af græsningsdyr
• Hegning og afgrænsning af naturnationalparken
• Pleje af rørskov
• Fortsat rydning af krat 
• Forsøg og evalueringer

Hydrologien styres af diget og af afvandingssystemet som består af grøfter, kanaler og pumpestationer mv. Hydrologien har dermed en vis flexibilitet i forhold til hvor højt vandstanden skal stå og i forhold til hvilke områder der skal være tørre eller fugtige. Grundlæggende bestemmer mængden af nedbør dog rammerne for hydrologien og er der en forpligtigelse til at modtage vand fra baglandet. Ud over årstidsvariationer kan der være variationer mellem fugtige og tørre år. I den nuværende plejeplan for Vestamager 2021 – 2025 gives der mulighed for at lukke stikgrøfter og ændre bundprofilet i hele delområde 4 (dvs størstedelen af arealet syd For Ørestaden). Begrundelsen for dette har været at forhindre udtørring af strandengene i forårs- og sommerperioden.

Nul kote linjen går næsten diagonalt (N-S) ned gennem Fælleden fra motorvejsudfletningen i nord til hejresøen i syd. Vest for 0-linjen ligger landskabet under havets overflade, men dog med variationer mellem lidt højere beliggende områder som fx Svenskeholm og lavere beliggende områder. 

De lavest beliggende områder, Klydesøen mv, ligger på omkring -2,5 m under havet. Vandstanden i Klydesø og Hejresø er fastlagt i plejeplanen for Vestamager. Vandstanden sænkes i Klydesøen efter fuglene ynglesæson for at give græssende kvæg adgang til rørskovene. 

Områder som Nordre Klapper og FasanskoverN ligger forholdsvis højt og øst for 0-linjen med koter på mellem 0,25 og 1 m  (se kort 2).

Fastlæggelse af hvordan hydrologien skal styres i fremtiden er en meget vigtig parameter i forhold til at fremme områdets potentialer. Man kan forestille sig flere scenarier:

• At de højt beliggende dele (øst for 0-linjen)  gøres mere tørre end i dag (dvs at større oversvømmelser i fugtige vintre undgås) – muligheder for større variation mellem overdrevområder og strandengsområder/ferske enge og større muligheder for helårsgræsning 
• At den nuværende fordeling mellem tørre og oversvømmede områder fastholdes (hvilket betyder at dele af områder øst for 0-linjen oversvømmes i fugtige vintre) mindre variation mellem overdrevs- og engområder, begrænsninger for Pinseskoven (som i meget fugtige vintre kan stå delvist under vand), begrænsninger for helårsgræsning som formentligt stadig vil være muligt, på de mest fugtige arealer formentligt kun 8 – 10 måneder om året. 
• At specielt de østlige del af Fælleden gøres endnu mere fugtige i vintersæsonen, mindre variation mellem øst og vest, mellem tørre og fugtige områder, stærkt begrænsede muligheder for helårsgræsning. Pinseskoven vil formentligt komme til at lide kraftigt. 

Saltvandsoversvømmelse: Man kan forestille sig at de vestlige dele af Fælleden, områderne umiddelbart indenfor diget oversvømme med havvand med jævne mellemrum for at revitalisere strandengene med deres salttålende vegetation. Det vil i høj grad gavne de salttålende urter og græsser og de fugle som er knyttet til de åbne flader. Områder med stor saltholdighed vil holde træ- og buskopvækst nede. 

Valg af plejemetoder, muligheder for helårsgræsning: Målet ved helårsgræsning er, at dyrene ikke når at græsse alting væk i sommerperioden, så der bliver plads og tid for blomsterne til at blomstre og sætte frø til gavn for insekter og fugle. Om vinteren æder dyrene bladene fra de vinterbærende vedplanter, bark og kviste samt en stor del af de visne plantedele fra sommerens vækst.  Når førnelaget fjernes, og der græsses i bund, giver det mulighed for at urterne kan spire og få et forspring inden græsserne bliver for dominerende. En anden fordel ved helårs græsning er, at dyrene afsætter deres gødning (og dermed spreder frø) hele året rundt – til gavn for de mange insekter og fugle, der er afhængige af kokasser og hestepærer i løbet af deres livscyklus. (Kirstine Flintholm Jørgensen,  Camilla Kramer,  Bent Rasmussen,  Rikke Rørby Graversen,  Rasmus Ejrnæs 2025: God naturgræsning sådan fremmes biodiversiteten på naturarealer, side 10) 

Sommergræsning alene hæmmer blomstring og frøsætning og reducerer levesteder for sommerfugle og andre insekter m.fl. Sommergræsning kan med et større græsningstryk end helårsgræsning give skader på æg og reder på engfuglelokaliteter.

Maskinslåning bruges på nuværende tidspunkt i visse områder bl.a af hensyn til engfuglenes ynglemuligheder. Maskinslåning kan være effektiv i forhold til at holde træ- og buskopvækst nede og holde græsset passende lavt før engfuglenes ynglesæson. Men maskinslåning fjerner ikke førnelager og giver ikke den mikrovariation som græsning giver med tuer og tættere græssede områder. Afhængigt af slåningstidspunkt kan maskinslåning medvirke til blomstrende urter går tilbage og giver ingen mulighed for frøspredning mellem forskellige områder. 

Arealer som er meget fugtige i vinterhalvåret egner sig i mindre grad til helårsgræsning med mindre de er forbundet med tilstrækkeligt store arealer som er tørre eller overvejende tørre i vinterhalvåret eller  man vælger robuste og tilpassede arter såsom elg, vandbøffel eller specifikke heste- og kvægracer.  Hvis dette ikke er muligt  kan stadig opnås en høj biodiversitet med en græsning, der har et moderat dyretryk og hvor førnelaget fjernes af dyrene, selvom dyrene ikke går på arealerne hele året. Det kræver dog en anden tilgang til græsningen end ved at gennemføre en traditionel sommergræsning med højt dyretryk (Kirstine Flintholm Jørgensen,  Camilla Kramer,  Bent Rasmussen,  Rikke Rørby Graversen,  Rasmus Ejrnæs 2025: God naturgræsning sådan fremmes biodiversiteten på naturarealer, s. 18) 

Samme forfattere er inde på, at hvis helårsgræsning ikke er muligt fordi arealerne er for fugtige i visse perioder af året eller fordi man frygter risiko for at dyrene skal ødelægge engfugles reder i ynglesæsonen kan man overveje græsning i kortere perioder end 12 måneder om året. Fx 8 eller 10 måneders græsning vil være langt at foretrække frem for intensiv sommergræsning eller maskinslåning fordi sommergræsning alene giver dårlige betingelser for planter og insekter, samt de fugle, der har brug for mere variation i vegetationen. Det mest optimale vil være, hvis arealerne kan græsses sammen med højereliggende arealer, som ikke oversvømmes og hvor dyrene går ude hele året i lave tætheder. 

Den fremtidige græsning på Kalvebod Fælles kan altså foregå på mange forskellige måder fx som kombination af helårsgræsning med lavt græsningstryk på overvejende tørre områder og græsning i længere perioder af året fx fra slutningen af engfuglenes yngletid til hen på vinteren på de mest fugtige strandengsområder, men med moderat græsningstryk for at undgå overgræsning men alligevel højt nok til at få fjernet førnelaget. 

Valg af græsningsdyr

Der er flere muligheder for valg af egnede græsningsdyr til helårsgræsning. Formentligt skal der gøres nogle forsøg med forskellige kombinationer græsningsdyr før man finder den rette sammensætning og det rette græsningstryk. 

Der er mange positive erfaringer med en kombination af kvæg og heste. Miljøstyrelsens ”Faktaark om  Robuste husdyrracer” nævnes bl.a. følgende om kvæg:

”Egnet på de fleste naturtyper både på tør og våd bund. Foretrækker græsser frem for urter, æder en del grov plantevækst og undgår at græsse omkring kokasser. Resulterer i en arts- og urterig plantevækst med en stor strukturmæssig variation.”

Om heste nævnes: ”Egnet på de fleste naturtyper, men kan give slid på, og op trædning af sårbare arealer som f.eks. sandskægsskrænter og på vådbundsarealer.  Foretrækker græsser og vrager mange urter, og resulterer ligesom kvæg i en arts- og urterig plantevækst med stor strukturmæssig variation, men i en mere grovmasket mosaik.  Foretrukne græsningsarealer vedligeholdes med en meget lav, frisk plantevækst, mens andre arealer kun græsses lidt eller helt undgås.”

Der er andre muligheder en kvæg og heste f.eks arbejdes i Lille Vildmose (som også har mange fugtige områder) med en kombination af elg, kronhjort og visenter (europæiske bison). 

Hegning og adgang

Efter naturbeskyttelsesloven (§61a ) må offentlighedens adgang til og fra naturnationalparken ikke forhindres eller vanskeliggøres unødigt, og vildtets frie bevægelighed skal opretholdes i det videst mulige omfang. Ud over et ydre hegn kan indre hegn være en mulighed hvor særlige beskyttelseshensyn gør sig gældende, fx i tilknytning visse fugles yngleperiode. I langt de fleste tilfælde vil anlagte stier være tilstrækkelige og fungere som ”nudging” af naturnationalparkens brugere.  

Forsøg og evalueringer

Udpegning til bynær naturnationalpark giver nogle særlige muligheder for at arbejde henimod en rigere og mere dynamisk og selvstyrende natur. Men der findes ikke nogen facitliste på hvordan og hvor langt man skal og kan gå i retning af en mere selvstyrende natur. Man må benytte sig af alle til rådighed stående værktøjer og holde alle muligheder åbneDet vil være nødvendigt til stadighed at forsøge sig frem med forskellige trin hvor brug af helårsgræsning, afgræsning med relativt lavt græsningstryk , forskellige sammensætninger af plejedyr mv. afprøves. Det er vigtigt at udviklingen som helhed følges og evalueres og det er også vigtigt at det enkelte at forsøg evalueres og erfaringerne drøftes i parkbrugerrådet og gerne med en speciel følgegruppe med inddragelse af ekstern og uafhængig ekspertise, så man i løbet af en årrække  kan finde frem til optimale kombinationer af helårsgræsning, græsningstryk, sammensætning af plejedyr, hydrologi set i relation til det der skal beskyttes og i relation til de udviklingspotentialer som findes.