HVORHEN KØBENHAVN
Det er på tide at København giver plads til ny natur. Der er efterhånden få områder tilbage til det.Der bliver mindre behov for nye boliger de næste årtier. De store projekter bør sættes på pause.
MERE GRØNT I BYENS UDVIKLING – KOMMUNEN MÅ SKIFTE KURS
København har i den sidste halvdel af 10’er levet med et hæsblæsende byggetempo. Byggekranerne var alle steder. Det gik der ud ad for fuld fart. For dem der elskede at se beton skyde op, var det som en eufori. De var så højt oppe i euforien, at de også mente at kunne vedtage et megaprojekt som Lynetteholm på 3 uger, og trodse fredninger ved at tvangsaffrede Lærkesletten på Amager Fælled og Stejlepladsen i Fiskerhavnen.
For os der ville en god by at leve i og med plads til natur og grønne områder var det trist at se, hvor massivt betonen skød op. En god by skal bygges på en anden måde.
Det bør have en ende og får det måske også snart. Det har DN København skrevet om i deres høringssvar til forslaget til kommuneplanstrategi.
I kommunens forslag til kommuneplanstrategi mener kommunen at kunne fortsætte som før. Kommunen vil dog øge biodiversiteten i den eksisterende by, men ikke sætte ny plads af til natur. Den nye plads skal fortsat bruges til højt og aldeles kompakt byggeri.
MERE GRØNT
DN vil have at grønne arealer til natur, ophold og idræt prioriteres højt i de få områder, hvor der endnu er mulighed for det. Det er i f.eks. Nordhavn, Kløverparken, Refshaleøen, Godsbaneterrænnet. Kommunen bør frigive Lærkesletten og Stejlepladsen til natur. Og ikke etablere Lynetteholm.
DN vil, at kommunen laver mindre områder mange steder i byen til natur, ophold og bevægelse. Der skal være grønne gaderum, hvor man har brudt asfalten op. Tildækkede vandløb skal åbnes. Kommunen skal sørge for, at der ikke nedlægges grønne områder. Og så skal kommunen lave mange fredninger, så grønne områder sikres bedst muligt.
MEGET MINDRE BEHOV FOR NYE BOLIGER DE NÆSTE ÅRTIER
Den hæsblæsende udvikling får måske også af sig selv en ende. Hvor København i 10’erne voksede med ca. 10.000 indbyggere om året, så siger prognoserne nu, at befolkningsvæksten de næste 20 år vil ligge på 5.000 til 2.500 om året. Den er allerede her i 20’erne faldet til ca. 5.000.
Det betyder reelt en markant nedgang i behovet for boliger. I kommunens befolkningsvækst indgår årligt ca. 10.000 nyfødte. De står ikke og banker på for at få en ny bolig. Det har deres forældre. Det betyder, at der de næste 20 år hvert år vil være markant flere, der forlader en bolig i København for at flytte til en anden kommune eller til udlandet end der flytter den anden vej. Det er hvert år de næste 20 år mellem 5000-9000 personer. Det svarer til, at der gøres 2500-4000 boliger ledige. Hertil kommer, at dødsfald vil gøre ca. 1500 boliger ledige.
Boligbehovet påvirkes også af vielser, skilsmisser, unge der flytter hjemmefra o.l. Det ændrer imidlertid ikke, at flytninger, vandringer (til og fra udlandet) og dødsfald efterlader ledige boliger i et omfang, som vi skal helt tilbage til årtierne før 2005 for at finde.
Nogle ledige boliger vil de første år nok blive fyldt op fordi der er et efterslæb, men det efterslæb varer ikke ved.
Det rejser alvorlige spørgsmål for de projekter, som kommunen har gang i. Det gælder i særdeleshed for Lynetteholm og Fælledby på Amager Fælled. Er der befolkningsmæssig basis for dem. Det rejser også store spørgsmål f.eks. om der er befolkning til en udbygning af Nordhavn og giver et helt andet rum til at lave en stor naturpark. Under alle omstændigheder vil det være klogt at sætte projekter på pause.
Kan det være begyndelsen til en udvikling i København, hvor selv kommunen erkender, at der bliver og skal være mere plads til natur, ophold og bevægelse i det grønne og til idræt.
