Spørgsmål til din kandidat
Her kan du få inspiration til spørgsmål, som du kan stille til din kandidatUtterslev Mose. Foto: Steen Winther Clausen
- Mener du, at København lever op til WHO’s anbefalinger om grønne og sunde byer?
- Synes du, der skal bygges mere i en allerede tæt by – og i givet fald hvor?
- Vil du arbejde for en samlet biodiversitetsplan for havnen?
- Vil du støtte et stop for yderligere opfyld?
- Vil du arbejde for, at Københavns kirkegårde fredes?
- Vil du beskytte store gamle træer mod fældning?
- Støtter du en offentlig kortlægning af byens træer?
- Synes du, vi skal sikre små grønne områder mod byggeri?
- Vil du arbejde for at sikre renere vand i de Københavnske åer og søer? For tiden er det et populært standpunkt at ville åbne Lygte Å og Ladegårdsåen, men hvad nytter det at åbne åerne, når de bare bærer forurenet vand gennem byen?
- Hvordan vil du sikre, at alle har adgang til et grønt område tæt på?
- Hvordan sikrer vi en balance mellem byudvikling, rekreation og natur i havnen og søerne?
- Vil du støtte en langsigtet strategi for at gøre det blå København renere, rigere på liv og mere menneskevenligt?
- Synes du, København skal indføre et biofaktor-system, så byudvikling ikke mindsker biodiversitet?
- Hvordan vil du sikre bedre vandkvalitet i de indre søer?
- Hvordan skal de grønne områder efter din mening indgå i byens klimatilpasning?
- Vil du støtte en samlet strategi for naturbeskyttelse i København?
- Hvordan vil du sikre, at rolige områder bevares og udvides med fugleøer?
- Vil du støtte, at der bliver mulighed for flere vandplanter, flydeøer og beplantning langs bredderne?
- Vil du arbejde for flere uforstyrrede ynglezoner for skarv og andre fugle?