Klima, natur og velvære
vigtigere end byvækst i København

Københavns Kommune ligger under for en traditionel – eller måske rettere en gammeldags – tankegang om, at vækst er det vigtigste for kommunen. En vækst hvor mere og mere jord bliver inddraget til byggeri, og kommunen lader byen bebygge, som om der var ubegrænset plads. Endda vil kommunen i kraft af væksttankegangen med Lynetteholmprojektet skabe yderligere jord til byggeri.

I stedet er der brug for at sætte værdier som natur, klima og velvære som mål og ideal. Og kommunen behøver ikke at vokse.

Der er en klar stor efterspørgsel efter boliger. Men løsningen er ikke blot at bygge og bygge, og slet ikke at bygge overtætte boligområder. Der er brug for at få mindsket efterspørgslen, som i høj grad skyldes det uhæmmede erhvervsbyggeri med det ene store kontorpalads efter det andet, der skyder op.

Der er siden 2010 kommet 120.000 flere arbejdspladser i København. Det har skabt en efterspørgsel efter boliger, hvor boligbyggeriet ikke har kunnet følge med.

Mange af disse arbejdspladser kunne bedre placeres i hovedstadsregionen uden for København. Det vil give mange incitament til at bosætte sig i regionen og dermed mindske presset på arealerne i København.

København er en del af en hovedstadsregion med en struktur, der kan rumme byggeri og samtidig give plads til natur (Fingerplanen fra 1947), og dermed også plads til at flere bosætter sig i regionen.  Det bør følges op med en modernisering af banenettet i hele hovedstadsregionen med automatiske tog, der kan køre både hurtigere og med kortere intervaller.

Skal det lykkes, er der brug for et opgør med By&Havn. By&Havn er helt overvejende styret af at skulle skaffe indtjening til etablering af metro. Det sætter umådeholden vækst i første række, og hensyn til plads til natur og gode boligområder i anden række. Demokratisk styring af byudviklingen kommer ligeledes i anden række.

Arealer under pres

Kommunens unødvendige strategi for vækst sætter mange arealer under pres til bebyggelse.

I Nordhavn vil kommunen bygge meget tæt og med kun lidt plads til natur - kun ca. 50 ha grønne områder, og af dem skal der være et stort boldbaneanlæg inde i sammenhængende naturareal. Nordhavns Naturvenner har vist at der er mulighed for at få et stort naturareal ud til Øresund og med plads i Nordhavn til idræt længere inde mod byen. Der er plads til mindst 100 ha natur, og det er natur, der vil være en attraktion for mange københavnere.

Lynetteholm er et af de største byggeprojekter i nyere Danmarkshistorie. Lynetteholm ligger helt aparte i København og kræver trafikinvesteringer, der er bedre anvendt andre steder. Der skal i tæt byggeri opføres kontorbygninger til 30.000 arbejdspladser og boliger til 50.000 mennesker frem mod 2075. De skal bygges på et fundament af forurenet jord, som dumpes i havet.  Lynetteholm bør droppes som byudviklingsområde, da den ikke er nødvendig. Der kan i stedet skabes udvikling i Hovedstadsregionen udenfor København.

Andre steder er lignende byggerier på vej. Det indebærer områder som den østlige del af Sydhavnstippen, hvor der skal suppleres med en større vej. I Banebyen har planerne ligeledes indeholdt tæt byggeri og uden større grønne områder. Vingelodden skal også bebygges, selvom der er et åbenlyst behov for boldbaner. Kløverparken vil kommunen også bygge tæt,  i stedet for at den kan blive et grønt område.

Også små arealer er i spil. Kommunen vil f.eks. presse nødvendige hjemløseboliger ind i mindre grønne områder, som er vigtige for beboerne. De mange mindre grønne områder og grønne pletter i København er vigtige at bevare som grønne områder for beboerne og for biodiversiteten i København.

Alle disse planer er præget af at kommunen skal vokse, selvom det ikke er nødvendigt.

Arealer med potentialer

Der er heldigvis stadig store arealer i København, der kan blive gode naturområder for københavnerne, men som ligger hen til andre formål.

Valby Enge er er sådant område. Det ligger ud til Kalveboderne som en 700 m lang og 300 m bred prop mellem Kystagerparken og Valbyparken. Blev den til natur, ville det give en samlet godt 3 km lang park langs Kalveboderne fra Fiskerhaven til Hvidovre Havn. Valby Enge består hovedsageligt af et areal, der har været brugt af Renseanlægget Damhusåen og ligger i dag ligger hen som vild natur, men lukket for offentligheden.    

Mellem Amager Fælled og Kalvebod Fælled ligger et stort areal på ca. 160 ha, hvor det meste er udlagt til golfbane. Det meste af det kunne omdannes til et areal med vild natur. Sker det, vil der fra Amager Fælled i nord, over den nuværende golfbane, videre over Kalvebod Fælled og til sidst Kongelunden og Sydvestpynten, være et samlet naturareal på ca. 2.500 ha, som er ca. 14 km langt. Det vil altså være et kæmpe samlet naturareal, som ligger lige op ad storbyen.

I det areal er man ved at bygge på Amager Fælled og hvor man dermed laver et stort indgreb i den vilde natur på Amager Fælled. Det byggeri bør stoppes.

Kirkegårdene får færre begravelser. De vil derfor i løbet af en årrække blive attraktive grønne arealer for københavner og flere af dem er det allerede i dag. Kirkegården bør derfor fredes, så de er sikret mod byggeri i årene fremover.

En skillevej

De seneste mange årtier har været præget at vækst om både mål og ideal. Det er i dag en gammeldags tankegang. I dag er der brug for at sætte klima og natur, og vores velvære, som mål og ideal. Skal København leve op til det, står kommunen ved en skillevej, hvor man skal skifte kurs. Der er brug for at erkende at der er grænser for hvad man kan presse ind på det afgrænsede areal som kommunen rummer. Der er brug for også at se København og Københavns udvikling som en del den samlede hovedstadsregion.

Danmarks Naturfredningsforening mener:

• Vi skal begrænse erhvervsbyggeri i København, så vi kan få plads til både natur og boligbyggeri, som vi kan trives godt i.
• Der er brug for at se København og Københavns udvikling som en del af den samlede hovedstadsregion og fordele byvæksten bedre.
• Lynetteholm bør droppes som byudviklingsområde. Den er ikke nødvendig og der er et alternativ.
• Kommunen skal aktivt i byens udvikling sætte plads af til natur og bygge mindre tæt.
• Byggeriet på Amager Fælled bør stoppes og golfbanen udlægges til vild natur.
• Kommunen skal prioritere naturen højere i Nordhavn og sætte mere plads af til natur.
• Der skal passes bedre på de små grønne pletter rundt om i byen.
• Valby Enge skal åbnes for offentligheden og udgøre en 3 km lang park med natur af høj kvalitet.