Formidling af mærkesager
Det er vigtigt, at vores arbejde kommer ud til offentligheden, og at vores succeser bliver fortalt. 

Som frivillig i Kommunikationsgruppen kan du hjælpe til med dette på mange måder. Der er både kontinuerlige opgaver og ad hoc-opgaver f.eks. i forbindelse med arrangementer. 

Bliv Frivillig

Vil du være frivillig i Kommunikationsgruppen, så kontakt os på koebenhavn@dn.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kommunikationsgruppen er for dig, der vil formidle naturbudskaber og har kendskab eller interesse for et eller flere af følgende områder:

  • Videoproduktion
  • Grafisk arbejde
  • Hjemmesider
  • Sociale medier
  • Nyhedsbreve
  • PR/medierelationer 

Visuel formidling

Kunne du tænke dig at peppe vores kommunikation op med fængende grafik eller videoer? Så er der rig mulighed for at bidrage til både hjemmesiden, nyhedsbrevet, sociale medier og print.

Danmarks Naturfredningsforening har templates og billeder, vi kan benytte, men vi er altid glade for at få nye kreative øjne på vores produkter. 

Skriftlig formidling

Er du god til at formulere dig på skrift, kan du hjælpe med at tilpasse eller formulere indhold til en eller flere af vores kanaler.  

Hjemmesiden 
På afdelingens hjemmeside formidler vi bl.a. kommende arrangementer, skriver om udviklingen i vores vigtige mærkesager og laver løbende opdateringer.

Hvis du vil være med på ”hjemmesideholdet”, giver vi dig et kursus i, hvordan man bruger hjemmesidesystemet, Umbraco.  

Sociale medier
Vil du være med til at poste opdateringer på vores sociale platforme? Vi har p.t. 4.000+ følgere på Facebook og 1,000+ på Instagram.

Eller måske arbejde med dem mere strategisk, så vi kan øge vores tilstedeværelse i københavnernes hverdag?

Nyhedsbrev 
Vil du være med til at sende nyhedsbreve til vores ca. 20.000 abonnenter? Antallet af nyhedsbreve varierer, men i gennemsnit sender vi et per måned.

Du får selvfølgelig en introduktion til vores nyhedsbrevssystem.

PR /medierelationer

Vil du hjælpe os med at blive mere synlige i de lokale medier? Har du erfaring med – eller interesse for – at skrive pressemeddelelser eller opbygge relationer til journalister i lokalmedierne? Så har du rig mulighed for at gøre en forskel.