Arbejdsgrupper
I DN København er det frivillige arbejde fordelt på en række arbejdsgrupper. Du er meget velkommen til at deltage i en eller flere af grupperne.Biodiversitetsgruppen
Vil du være med til at styrke biodiversiteten i København? Vi videreformidler til Københavns borgere, hvordan vi sammen skaber mere biodiversitet i byen, rådgiver om biodiversitetsprojekter og laver kvashegn, arrangementer med mere.
Kommunikationsgruppen
Kommunikationsgruppen står for DN Københavns eksterne kommunikation. Vi skriver nyhedsbreve til vores 16.000 abonnementer, holder Facebooksiden frisk og aktuel, opdaterer hjemmesiden m.m. Så der er masser at lave, hvis du brænder for kommunikation – både skriftlig og grafisk formidling.
Læs mere her
Byudviklingsgruppen
I byudviklingsgruppen arbejder vi med byplanlægning, affald, spildevand og luftforurening. Vi holder øje med, om kommunen gør det godt nok, og giver os til kende, hvis det ikke er tilfældet. Bl.a. ved at indgive høringssvar til lokalplaner m.m.
Læs mere her
Naturgruppen
Her arbejder vi med naturen i byen, parkerne, de større naturområder i f.eks. Utterslev Mose og Amager Fælled. Vi mødes hver 2. uge og gennemgår aktuelle sager. Sammen skriver vi eventuelle klager og følger forløbet frem til sagens afgørelse.
Læs mere her
"At være frivillig i DN København er både sjovt, spændende og lærerigt. Organisationen og de forskellige arbejdsgrupper giver gode muligheder for at prøve kræfter med områder som fx kommunikation, politisk interessevaretagelse og biodiversitet.
Samtidig giver det mulighed for selv at have indflydelse på dagsordenen. Derudover er det nogle super gode mennesker, man arbejder sammen med, som alle brænder for et grønnere København." - Citat fra Alexander fra Mediegruppen
Senest opdateret december 2024