Desværre er der planer om at bygge ”erhvervsbygninger” på Nordpolen som en del af udbygningen af ”Campus – Københavns Universitet". Hvis dette bliver en realitet, vil endnu et grønt lokalt åndehul i København forsvinde, og de flere hundrede år gamle træer, som vokser her, vil blive fældet.

Vi vil gerne være med til at åbne området op og gøre det mere kendt for Københavnerne. Derfor har vi foreslået Københavns Kommune at udpege området som en"lommepark fuld af evighedstræer" og droppe planerne om erhvervsbyggeri på området.

De Gamles By er forvaltet og ejet af Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning.

DN København er sammen med Friluftsrådet i København gået ind i debatten om, hvad området skal bruges til, for vi mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at bygge store erhvervsbygninger her i et grønt område, som vi har så få af i København.

Den største og ældste tjørn, DN København kender til i Københavnsområdet, og som vokser i De Gamles By.


Læs også DNs brochure om Evighedstræer