Er Skt. Jørgens Sø en del af skybrudssikringen i København og Frederiksberg?

De indre søer i København, Sortedams-, Peblinge- og Skt. Jørgen søerne er et af Københavns mest eksponerede områder. De har med sit brede sølvglinsende bånd på tværs af brokvartererne nærmest ikonisk status for byen. Søerne passeres og bruges hver dag af 10.000 vis af københavnere og besøgende. Søerne er en vigtig rekreativ ressource, de er et vigtigt naturområde og de udgør en væsentlig del af byens kulturhistorie. 

Søerne giver København en kvalitet, som vi skal værne. Det forpligter os til at finde løsninger på skybrudsudfordringerne, som ikke ødelægger den kvalitet. De forslag som Københavns og Frederiksberg kommune har udsendt til skybrudssikring lever efter vores opfattelse ikke op til den forpligtelse.

I de offentliggjorte scenarier indgår Skt. Jørgens Sø som forsinkelses- og opsamlingsbassin. Scenarie 1 og 2 betyder en kraftig sænkning af vandstanden i en eller begge Skt. Jørgens søerne og en sløjfning af Svineryggen.  Scenarie 3 medfører kun en mindre vandstandssænkning og søernes form bevares stort set som i dag. Herudover skal der i alle tre scenarier etableres tekniske anlæg, pumper med videre, både indenfor og udenfor fredningens afgrænsning.

Det er Danmarks Naturfredningsforenings vurdering at scenarie 1 og scenarie 2 er i modstrid med den eksisterende frednings indhold og hensigt. Vi vurderer også, at indgrebene er for vidtgående til, at de kan gennemføres ved en dispensation fra fredningen. Scenarie 3 kan muligvis gennemføres på baggrund af en dispensation, men dette kan først vurderes, når der foreligger et mere gennemarbejdet projekt.

Det er helt afgørende at se søerne som et sammenhængende hele. Denne helhed vil blive ødelagt hvis scenarie 1 eller 2 bliver gennemført for Skt. Jørgens Sø. 

Søerne blev fredet i 1966 blandt andet på baggrund af meget stor folkelig modstand mod en ny motorvej, den såkaldte Søring, som ville have ændret søernes udseende og rekreative funktion markant. Fredningen fastlægger, at Københavns Kommune er forpligtet til ”at bevare søarealerne som sådanne og at bevare landarealerne som grønne områder og holde dem som sådanne”. En fredning efter naturbeskyttelsesloven er permanent, den varer evigt, og kan kun ændres hvis der gennemføres en ny fredning. En ny fredning skal gennemføres og besluttes af fredningsnævnet og er en langvarig proces, som tager år at gennemføre.

Skybrudsikringen er nødvendig, men det er helt afgørende, at den gennemføres, så den ikke ødelægger væsentlige kvaliteter i byen. Det skal derfor findes løsninger, som ikke ødelægger de kvaliteter, som søerne giver København. Eventuelle indgreb i de fredede søer skal ske med størst mulig respekt for fredningen og på baggrund af grundige og sagligt funderede analyser af de muligheder der findes for at skybrudsikre Nørrebro og Frederiksberg. Det er også afgørende at konsekvenserne af de mulige indgreb vurderes. Hvilke alternativer findes der til at bruge Skt. Jørgens Sø som en del af skybrudsløsningen?  Hvilke konsekvenser vil eventuelle indgreb i søerne have for vandmiljø og naturen? Hvilke konsekvenser har eventuelle indgreb for søernes rekreative værdi og for søerne som et af byens vigtigste byrum? Hvad er konsekvenserne for vandmiljøet og for naturen?

De tre scenarier, som på nuværende tidspunkt er offentliggjort giver ingen information om hvilke alternative muligheder, der har været undersøgt ligeså lidt, som der informeres om konsekvenserne de foreslåede indgreb har for natur og miljø mv. 

Det er derfor DNs anbefaling, at der inden der træffes politisk beslutning om, hvordan skybrudsikringen skal ske i de berørte bydele bliver gennemført en åben og grundig offentlig proces.  I den proces vil vi gerne se forslag til skybrudssikring, der sikrer de kvaliteter, som søerne har i dag – som et åbent og sammenhængende byrum. Vi har også brug for at kommunerne viser de teknisk mulige alternativer, der kan sikre det.

 

Ole Damsgaard, Formand for DN København

Niels Hartung Nielsen, Formand for DN Frederiksberg

Jan Pedersen