Nyhed

Svanemøllen Kaserne – Oplagt Grøn Mulighed forbliver Lukket Land

Svanemøllen Kaserne bliver ikke åbnet op overfor offentligheden, og Østerbro mister derfor muligheden for en sti, der kunne have ført gennem kaserneområdet og frem til Rymarken Naturpark. Årsagen er, at forsvaret ønsker flere funktioner placeret på kasernen.

 

Svanemøllen kaserne har været kaserne siden 1880’erne og dermed lukket land for byens befolkning. Kasernen blev bygget på den yderste del af fælleden, som strakte sig et stort grønt ubebygget område nord for København.

På den nordlige del af kaserneområdet kan man stadigt fornemme karakteren af fælled med åbne græsarealer og store gamle træer. Dele af området er i dag værdifuld som natur og rummer et meget stort potentiale for videreudvikling.  Herudover rummer området en del bygninger, som er klassificerede som kulturhistorisk værdifulde. 

Svanemøllen Kaserne ligger på det ydre Østerbro som en 10 ha stor trekant omgivet af jernbane på alle 3 sider. Der er to forbindelser til området, en bro fra Ryvangs Allé i det østlige ben af trekanten og en tunnel fra Rymarkens Naturpark i det vestlige ben.

Kasernen har efter at størstedelen af forsvaret er flyttet væk fra København kun været delvist benyttet i mange år. Siden 2017 har der været en midlertidig helikopter landsdingsplads på området, som bruges af forsvaret og politiet.

Det har stået højt på DN’s og andres organisationers ønskeliste over områder man gerne ville have åbnet op for offentligheden med en stiforbindelse mellem Svanemøllen station og Rymarken Naturpark og selvfølgelig også som et naturområde med store rekreative muligheder.

Allerede i 2014 bad Forsvarets Bygningstjeneste Københavns Kommune om at lave en lokalplan for området som skulle give mulighed for en udbygning af kasernen så den blandt andet kunne rumme Forsvarets Efterretningstjenestes hovedkvarter. Efterfølgende blev der i 2016 udskrevet en arktitekt konkurrence for området. Vinderforslagene gav forskellige bud på, hvordan området kunne udbygges og samtidigt kunne give mulighed for både en stiforbindelse og for fremme af områdets naturindhold og funktion som biologisk forbindelse.

Siden da har forsvaret skiftet holdning til, hvordan tingene skulle foregå. I august udsendte Erhvervsstyrelsen et forslag til et såkaldt landsplandirektiv. Et landsplandirektiv er et statsligt direktiv, som sætter kommunen ud af spillet som plan- og miljømyndighed. Det betyder at der ikke bliver lavet nogen lokalplan for udbygningen eller nogen miljøvurdering af konsekvenserne.

Baggrunden for landsplandirektiver er, at forsvaret nu ønsker flere funktioner placeret på kaserne, blandt andet forsvarets uddannelsesinstitutioner og en permanent helikopter landinsgplads, hvor antallet af mulige operationer bliver forøget med 50% i forhold til den midlertidige tilladelse. Landinspladsen skal indgå i statens terrorberedskab for hovedstaden. Ud over, at den samlede bygningsmasse bliver større end man oprindeligt havde forestillet sig, bliver det ikke til noget med en offentlig stiforbindelse gennem kasernen, angiveligt af sikkerhedsmæssige årsager.

I alt kommer kasernen til at rumme 4500 arbejdspladser mod de nuværende ca. 500 arbejdspladser, hvilket betyder en kraftig merbelastning af den ene vejforbindelse der er til kasernen. Ud over den forøgede trafikbelastning må beboerne i den omliggende kvarterer tåle støjen fra helikopterne, som når det drejer sig om terrorberedskab eller militære operationer er fritaget for de almindeligt gældende støjnormer.  

Landplandirektivet er ledsaget af en bebyggelsesplan. Planen viser at hele den nordlige, nu ubebyggede del af kaserneområdet bliver bebygget. Helikopterlandingspladsen rykkes så tæt som muligt på Ryvangens Naturpark. I forhold til det arkitektkonkurrencens ideer om at udvikle naturen på området er stort set kun ideen om en såkaldt perimeterskov opretholdt på en del af kasernen. ”Perimeterskoven” er et 7 m bredt beplantningsbælte langs jernbanerne som omgiver kasernen. Dog er det ikke sikkert, at der anlægges et beplantningsbælte i det sydvestlige hjørne af området, der hvor Forsvarets Efterretningstjeneste skal have sit nye hovedkvarter. Planerne for den del af området er hemmelige, og vises som en hvid plet på bebyggelsesplanen.

Ud over den detaljerede bebyggelsesplan rummer landsplandirektivet ingen planlægningsmæssige overvejelser over at placere 4500 arbejdspladser det pågældende sted eller mulige alternative placeringer.  

DN har på linje med Bydelsudvalget for Østerbro og andre organisationer gjort indsigelse mod landsplandirektivet. Særligt har vi påpeget at naturindholdet i den foreliggende bebyggelsesplan kunne styrkes, og at det er et stort tab for Østerbro at miste muligheden for en sti igennem området. Derfor har vi appelleret til erhvervsministeriet om at finde en løsning som både kan tilgodese mulighederne for en stiforbindelse samtidigt med at hensynet til landets sikkerhed varetages. Høringsfristen udløb den 9. oktober og allerede den 2. november godkendte erhvervsministeren landsplandirektivet uden ændringer.