Nyhed

Naturpark Amager – et muligt flagskib i naturformidling, men med lidt for høje master

Projektet Naturpark Amager er søsat af Naturstyrelsen og de lokale kommuner. DN København er glade for den positive opmærksomhed, projektet giver naturværdierne i området – men ser gerne, at der ikke bruges millioner på store bygninger og faste anlæg, som ikke gavner naturen. Vi ser frem til en god dialog med parterne om, hvordan vi udvikler de vigtige og værdifulde naturområder på Amager til glæde for både besøgende og naturen.

Sagens baggrund:

Naturpark Amager dækker et areal på 3.500 ha og består af Amager Fælled, Vestamager, Kongelunden og Sydstranden i Dragør. Naturpark Amager omfatter vidtstrakte strandenge og strandoverdrev, varierede skovområder, småsøer og kanaler, inddæmmede og uregulerede naturlige kyststrækninger med lavvandede havområder. Landskabet udgør et grønt strøg, der mod vest, nord og øst kobler sig til byens kant, som en grøn tunge ind i byen. Det er uden sammenligning Københavns største og vigtigste naturområde.

I 2016 opnåede Naturpark Amager fondsfinansiering fra Nordea-fonden og Friluftsrådet til projektprogrammet Nye Muligheder 2017-2021. Projektprogrammet indeholder etablering af tre nye hovedindgange på land og fire nye indgange fra land, de såkaldte blå støttepunkter langs kysten. Desuden indgår delprojektet ’Naturpark for alle’, som skal få de mere natur-uvante til at besøge Naturparken. Det er målet at antallet af besøgende skal fordobles fra 1 mio til 2 mio besøgende om året. 

Der har været afholdt arkitektkonkurrence om de nye støttepunkter og hovedindgange, som i 2019 blev vundet af arkitektfirmaet Møller & Grønborg. Da størstedelen af Naturpark Amager er fredet kræver det fredningsnævnets godkendelse at etablere de nye hovedindgange og støttepunkter. Naturstyrelsen har derfor i foråret 2020 ansøgt fredningsnævnet om dispensation for etablering af en ny hovedindgang ved Asger Jorn Allé, en ny hovedindgang ved Naturcenter Amager og de to sydlige blå støttepunkter. Indgangen helt i nord ved DR-byen skal ikke behandles af fredningsnævnet, da dette område foreløbigt ikke er fredet.

DN København mener

DN København har i sin udtalelse til fredningsnævnet anbefalet ikke at give tilladelse til at etablere de pågældende anlæg. Vi er indforstået med, at der gøres en større indsats for at formidle Naturpark Amager med de meget store natur- og oplevelsesværdier, som findes her. Men vi finder generelt, at de ansøgte anlæg er alt for voldsomme i højde og udstrækning og, at størstedelen vil være i direkte modstrid med fredningens formål (§1), hvoraf det fremgår, at fredningen skal sikre en opretholdelse og muliggøre en forbedring af de biologiske og landskabelige værdier. 

Her ses den foreslåede hovedindgang til Asger Jorns Allé. Det høje byggerie vil kunne ses på lang afstand, og vi vurderer, at dette vil forringe naturoplevelsen i andre dele af Naturpark Amager. 

Det flade landskab er sårbart overfor høje anlæg, da disse vil kunne ses over store afstande. Dermed vil der ske en forringelse af landskabet og de oplevelsesmuligheder, som er knyttet til det. Herudover vurderes det, at specielt de blå støttepunkter vil have en uacceptabel negativ indflydelse på fuglelivet og dermed være i modstrid ikke bare med fredningskendelsen, men også med habitatdirektivet. Se vores høringssvar her for flere detaljer. Disse mulige negative effekter på fuglelivet i Natura 2000 området har parterner slet ikke underkastet en faglig vurdering.

Det er vores vurdering, at de nye anlæg ødelægger mere end de fremmer og forbedrer det, som vi gerne vil bevare og formidle. Hvis man skal have nye grupper, som ikke er vant til at færdes i naturen, til at opdage glæden ved de gode oplevelser man kan få i Naturpark Amager skal der andet og mere til end en iøjnefaldende bygningsanlæg eller tilbud om aktiviteter, som i princippet kan forgå hvor som helst. 

Der skal først og fremmest en pædagogisk/socialpædagogisk indsats til. For eksempel skal skolernes lærere skal have mulighed for kurser i hvad man kan se og opleve i naturparken og praktisk træning i at færdes i naturen med en skoleklasse. Det koster tid og penge

Vi mener også, at der burde have været sat flere penge af til at forbedre naturen i form pleje og indsatser til fremme af større biodiversitet. Noget af det der kunne gøre naturparken mere artsrig og spædende ville være for eksempel at sørge for mere vand i kanaler og grøfter. Ude langs kysten kunne der laves forsøg med at oversvømme nogle af strandengene med saltvand, så de oprindelige strandenge kunne få en revitalisering med hensyn til salttålende arter. Mod syd kunne man for eksempel udlægge Kongelunden som urørt skov og fjerne nogle af hegnene mellem skoven og de tilgrænsende enge så kvæget kan bevæge sig frit mellem skov og eng, og dermed give mulighed for en naturtype, som kun findes få steder i Danmark.

Mens den gode historie er, at der med Naturpark Amager-projektet er skabt positiv opmærksomhed om de store naturværdier, som området rummer, og som vi igennem årevis har kæmpet for at bevare, så udløser det desværre ikke tilsvarende øgede midler til naturen. Det nuværende projekt har et samlet budget på 103 mio kr. Af det er der i alt afsat 7 mio kr til formidling mens pleje og naturfremme indgår i kommunernes og statens eksisterende driftsbudgetter. Her mener vi at der burde have været afsat et langt større beløb til selve formidlingen og også gerne midler til at fremme og bevare den natur, som det hele handler om. 

Der mangler ganske enkelt proportioner i prioriteringerne.