Høringssvar

LYNETTEHOLMEN - ET SKRØBELIGT OG RISIKABELT PROJEKT

Hele planen bygger på prognoser, der ikke har nogen evidens-----Planen er yderst skrøbelig og risikabel----- Befolkningsudviklingen kan blive markant anderledes hvis flere flytter ud i Hovedstadsområdet-----
Der mangler alternativer og planen rummer ingen overvejelser om udviklingen i hele Hovedstadsregionen-----
De goder planen skal levere kan den enten ikke levere eller de kan leveres bedre på anden vis-----Planen vil få negative konsekvenser for vigtige kvaliteter i byen København

Vi er blevet fortalt gang på gang, at Lynetteholm er en god løsning for København. Det er endda blevet fortalt som noget, der vil blive til virkelighed. 

Det er ikke rigtigt. Der loves meget med Lynetteholm, men det meste af de goder, der loves, kommer enten ikke eller kan gøres bedre på anden måde. Det er langt fra givet, at Lynetteholmprojektet vil blive til virkelighed.

Lynetteholmprojektet omfatter bl.a. Lynetteholm, Refshaleøen og Kløverparken.

Det skjules, at Lynetteholmprojektet skal vinde kampen med den øvrige hovedstadsregion om befolkningsvæksten i regionen. I den kamp er det målet, at Lynetteholmen m.m. skal udbygges, så København frem til 2070 skal haves 180.000 flere indbyggere. Det er langt fra givet, at København får så mange indbyggere.

Lynetteholmprojektet baserer sine tal på prognoser, der ikke har noget fagligt grundlag. Prognoser laves med baggrund i de sidste fire års befolkningsbevægelser. Det er flytninger mellem kommuner, vandringer til og fra udlandet, fødsler og dødsfald. Jo flere år vi kommer efter de sidste fire år desto mere usikre bliver prognoserne. Når man fremskyder dem til 2070, så har de helt mistet jordforbindelsen – og også længe før 2070. Det afgørende for udviklingen er da, hvor mange boliger og arbejdspladser man bygger og hvor. Og tilsvarende hvordan infrastrukturen udbygges.

De arbejdspladser og boliger, man vil bygge på Lynetteholm og Refshaleøen, er derfor udtryk en udvikling, man ønsker at skabe, og er ikke et billede af den udvikling, der vil komme.

Den udvikling, man vil skabe, går kraftigt imod de sidste 10 års befolkningsudvikling. I mange år har København haft et flyttemønster, hvor unge i 20’erne flytter ud og personer i familiealderen (30’erne og 40’erne og deres børn flytter ud. I 2021 var det netto 15.000 personer i familiealderen, der flyttede ud af København.  Når København vokser, så skyldes det, at der i godt 10 år er født omkring 10.000 børn om året i kommunen. Inden skolealderen er en tredjedel af de nyfødte dog flyttet ud af kommunen.

Disse tal er indikatorer på, at mange gerne vil bo tættere på det grønne. Tallene siger også, at mange flere vil flytte ud af København, hvis der blev etableret flere arbejdspladser i hovedstadsregionen uden for København. Man vil da bo tættere ved både det grønne og arbejdspladsen. Erhvervsstyrelsen vurderede for nogle år siden, at de boliger og arbejdspladser, der kommer som følge at letbanen langs Ring 3 ville tage 30 pct af væksten i København.

Planerne for Lynetteholm og Refshaleøen er derfor et konkurrenceudspil til den øvrige hovedstadsregion. Der regnes i planerne med, at projektet skal medføre, at 46.000 som ellers ville bosætte sig i hovedstadsregionen vil bosætte sig i København. Og tilsvarende med 29.000 arbejdspladser. Det er langt fra givet, at de beboere og arbejdspladser, der regnes med, vil komme til København.

Konkurrencen mellem København og den øvrige region undertrykkes, når planerne ikke inkluderer alternative udviklinger, hvor hele hovedstadsregionen inddrages. En planlagt udbygning af hovedstadsregionen med arbejdspladser, boliger og infrastruktur, vil nemlig sandsynligvis vise, at der ikke brug for hele Lynetteholmprojektet. Den vil også kunne vise, at der kan skabes en sammenhængende grøn region, der ikke kun tilgodeser klimaet og naturen, men også kan skabe en byregion med bedre rammer for menneskers trivsel.

Det er en skrøne, at al udvikling uden for Københavns Kommune vil ske på naturens bekostning. Realiteten er at udvikling uden for København i høj grad vil ske på arealer, som har været kommuneplanlagte til boligformål i årtier og ikke har særlige naturværdier. Det er også en skrøne, at boligbyggeri udenfor Københavns Kommune kun sker i form at store arealkrævende parcelhuse. Realiteten er, at en stor del af boligbyggeriet i Københavns forstæder sker i form af etagebyggeri.

Uanset hvad, så er vi som samfund uansvarlige, når vi ikke ser på mulighederne i den samlede hovedstadsregion, før vi kaster os ud i store investeringer, der måske ikke bliver brug for eller som var bedre anvendt andre steder.

Det er ekstra nødvendigt, da Lynetteholmprojektet lover noget, den ikke indfrier eller som kan gøres bedre på anden måde.

Lynetteholmprojektet skal f.eks. sænke presset på boligmarkedet, så priserne bliver lavere. Der skal bygges boliger, men der skal også bygges til arbejdspladser. Det sidste skaber behov for boliger. I planerne skal der bygges et antal boliger, der lige svarer til de antal personer, der bygges arbejdspladser til.  Med andre ord dækker de ekstra boliger kun lige det behov, de nye arbejdspladser skaber.

Lynetteholmprojektet skal klimasikre København, men det kan gøres meget enklere, billigere og med en naturvenlig løsning. Lynetteholmen vil spærre af til Øresund og lukke for den lette adgang til vandet København har. Den vil fortsætte den fortætning, der er sket i København de sidste 30 år. I de 30 år har de grønne områder og rekreative muligheder slet ikke er fulgt med den store byvækst.

Og så er Lynetteholmprojektet ikke god for miljøet i Øresund og en trussel mod miljøet i hele Østersøen. En udvikling af hovedstadsregionen vil lade Øresund urørt og hele Øresund har muligheden for at blive den naturnationalpark, som et flertal i Folketinget besluttede for 2 år siden. 

Og sidst men ikke mindst en udvikling med større vægt på hovedstadsregionen, vil skabe rum til at stoppe den fortætning, der sker i København med høje huse og få grønne områder. Det vil skabe rum til at grønne områder og mere menneskevenlige boliger i København.

Der er alternative muligheder og muligheder, som ikke spiller hasard med miljø og natur, og som ikke er så høj-økonomisk risikabelt.

Knud Erik Hansen
Formand, DN København

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

 Dansk Byplanlaboratoriums publikation ”Giv Fingerplanen en hånd”  (2019) skitserer nogle forskellige udviklingsmuligheder for hovedstadsregionen.
Du kan hente den her:
https://www.byplanlab.dk/sites/default/files/Fingerplanh%C3%A6ftet2019.pdf?0.8125149913828278


Uddybning af baggrunden for overvejelserne ovenfor kan læses i DN Københavns høringssvar til SMV’en for Østhavnen. Du kan hente høringssvaret her.:
https://koebenhavn.dn.dk/departments-media/32107/hoeringssvar-til-smven-for-lynetteholm-fra-dn-koebenhavn-101.pdf