Nyhed

Køb Amager Fælled og Fiskerhavnen fri – Pengene er der

By & Havn vil bygge på Amager Fælleds Lærkeslette og på Stejlepladsen i Fiskerhavnen. Begge steder på naturgrunde, der har været fredet og som er blevet tvangsaffredet. By & Havn vil tjene penge, så de kan betale gælden for metrobyggeriet.

Hvis kommunen i stedet betalte By & Havn, behøvede By & Havn ikke at bygge. Det har et flertal af politikerne indtil nu afvist at gøre.

Kommunen har imidlertid pengene.

By & Havn vil bygge på Amager Fælleds Lærkeslette og på Stejlepladsen i Fiskerhavnen. Begge steder på naturgrunde, der har været fredet og som er blevet tvangsaffredet. By & Havn vil tjene penge, så de lettere kan betale gælden for metrobyggeriet. De har fået grundene for at kunne tjene 1,6 mia. kr.

Hvis kommunen i stedet betalte By & Havn, behøvede By & Havn ikke at bygge. Det har et flertal af politikerne indtil nu afvist at gøre.

Kommunen har imidlertid pengene. Kommunen har de sidste 6 år haft et overskud på ca. 5. mia. kr. på den almindelige drift. Det er overskuddet, efter at alle andre af kommunens udgifter er betalt.

Dette overskud bruger kommunen til bygge- og anlæg, dvs. til at bygge plejehjem, institutioner, skoler, veje, pladser, cykelstier m.m. Men kommunen må hvert år højst bruge ca. 3,5 mia. kr. til dette formål.

De sidste 6 år har kommunen, når udgifter til bygge- og anlæg er trukket fra, i gennemsnit haft et overskud på 2 mia. kr. Det store overskud bliver til kassebeholdning – også kaldet likviditet. Det er i kommunen vokset fra ca. 7 mia. kr. i 2014 til knapt 13 mia. kr. i 2019. Det er på 5 år næsten fordoblet. I 2020 har den ligget på ca. 14 mia. kr.

Det er store tal sammenlignet med det beløb, der skal til, for at kommunen kan købe Amager Fælled og Fiskerhavnen fri for den planlagte bebyggelse.

By & Havn har regnet ud, at de har tabt 1,9 mia. kr., fordi de ikke må bygge på Strandengen – men det er en hemmelig beregning; offentligheden har ikke adgang til udregningsmetoden. Det er By & Havns egen beregning. Hvis By & Havn ikke må bygge på Lærkesletten på Amager og på Stejlepladsen i Fiskerhavnen, vil de ifølge de tal, som kommunen regner med, tabe ca. 1,6 mia. kroner. Beløbet skal så korrigeres for ekstraudgifterne til de omfattende foranstaltninger, der er ved at bygge på en forurenet grund. Overskuddet bliver dermed reduceret og kommer ned på omkring 1,4 mia. kroner. I nutidskroner er det måske endda mindre. Dvs. man når ikke målet med et overskud på 1,6 mia. kr.

Kommunen må gerne overføre penge til By & Havn. De penge, som kommunen overfører til By & Havn, skal ikke regnes med i de ca. 3,5 mia. kr., som kommunen må bruge til bygge- og anlægsarbejde. Hvis kommunen f.eks. overfører 1,4 mia. kr. til By & Havn, så må kommunen fortsat bruge 3,5 mia. kr. til bygge- og anlægsarbejde. 

Pengene til By & Havn vil derfor ikke mindske kommunens bygge- og anlægsarbejde. Mange politikere har udtalt, at det vil gå ud over bygning af plejehjem, skoler, institutioner m.m., hvis kommunen skal betale By & Havn. Det er ikke rigtigt. Kommunen kan fortsat bruge de 3,5 mia. kroner, og så tage pengene til By & Havn fra kommunens overskud.

Det er ikke rigtigt, når kommunen og flere partier har udtalt, at der ikke har været penge til at betale By & Havn for ikke at bygge på Lærkesletten og Stejlepladsen. Pengene var der allerede i 2018, da budgettet med Lærkesletten og Stejlepladsen blev vedtaget. Da havde kommunen et overskud på 1,4 mia. kr. I 2019 havde kommunen et overskud på 2,7 mia. kr.

Økonomisk kompensering af By & Havn var også en mulighed, som daværende trafikminister Ole Birk Olesen nævnte i 2018. Når kommunen valgte ikke at betale, så var det en politisk beslutning og manglende vilje.

Kommunen har endnu ikke svaret på spørgsmål om, hvor mange penge kommunen reelt forventer at have i overskud de kommende år. Vi ved, at kommunen om 3 år skal betale årligt godt 400 mio. kr. mere til andre kommuner i udligningsordningen. Kommunen vil sandsynligvis også de nærmeste år få ekstra udgifter på grund af coronaen. Det er også muligt, at kommunen i nogle år vil få lov til at bruge lidt flere penge til bygge- og anlæg. Men det er ikke sandsynligt, at det vil tage hele det normalt store overskud, kommunen har haft de sidste 6 år.  

Hertil kommer, at kommunen har en likviditet på 13-14 mia. kroner. Det vil ikke ødelægge kommunens økonomi at tage 1,5 mia. kroner ud af de ca. 14 mia. Det vil  heller ikke mindske kommunens muligheder for lave bygge- og anlægsarbejde.  

Hvis kommunen skulle mene, at 1,4-1,6 mia. kr. er for meget at betale på en gang, kan de betales over f.eks. 10 år med ca. 150 mio. kr. om året.

Ledende politikere ved godt, at kommunen har pengene. De ’leger’ også med likviditeten, så det bliver vanskeligt at se, at der er mange penge i kommunen.
Men der er noget i deres fortællinger om økonomien, som ikke passer. Mere om dette i følgende opslag.

Nikolaj Noel Christensen