Nyhed

Knud Erik Hansens tale til demoen for plads til mennesker og natur

København har de sidste tre årtier haft enestående muligheder for give plads til natur. De er ikke blevet brugt til mere natur. Mulighederne er i stedet blevet brugt ensidigt til at plastre store, nye byarealer til med beton og asfalt. Måske vil de sidste tre årtier stå tilbage som en naturfraværende tidsalder. Måske er vi på vej til en ny tidsalder, hvor plads til og hensyn til natur får en fremtrædende plads i byudviklingen. Måske er et nyt paradigme med mere natur i byudviklingen på vej.

Hør talen ved at klikke på videoen nedenfor

Knud Erik Hansens tale til demonstrationen:
"Plads til natur og mennesker" den 4. juni 2020.

Demonstrationen var arrangeret af
Amager Fælleds Venner og Fiskerhavnens Venner.

Fotograf: Søren Danholm Andersen
Video: Christianshavns Kanal

4. juni 2020

Knud Erik Hansen, næstformand, DN København

Vi er her fordi vi vil natur i byen

Kære allesammen – det er dejligt se jer.

Der er mange tegn på at vi er på vej ind i en tidsalder, hvor vi som mennesker og samfund respekterer naturen. Respekterer, at den skal have plads og respekterer at vi som mennesker har brug for natur omkring os.

Vi er der ikke – så det kan måske være svært at se at vi er på vej.

Vi er på vej fordi det giver mening for rigtigt mange at vi skal have natur og passe på den. Vi er også på vej, fordi mange har oplevet hvordan vi som samfund har misrøgtet naturen og også i byerne. Den har skabt en vrede, som sætter mange i bevægelse. Vi er derfor på vej – både fordi vi er vrede og fordi vi vil naturen.

Vi er mange – og i alle aldersgrupper. Det er et godt tegn, at mange unge også er med. I dag er der flere  medarrangører der rummer unge.      

Vi er på vej, men ikke uden store hindringer.  Vi har stadig en masse der er præget af den gamle tidsalder og mange der sidder fast den gamle tidsalder. Det må vi slås med. De, der sidder fast i det gamle, vil komme til at høre fra os. Vi vil at naturen og klimaet respekteres.

Vi vil i København ikke finde os i  at hver byggegrund bliver besat med beton og ikke efterlader plads til natur. Vi vil ikke finde os i at politikere og investorer gør natur i København til bebyggelse.

Vi skal være ansvarlige ikke kun for os selv men også for de kommende generationer. Den by, vi laver i København nu, bliver rammen for mange generationer fremover. Det er et stort ansvar. Og vi har et ansvar for, at det bliver en by med natur.

Det er et ansvar, som kommunen helt uansvarligt har overladt til investorerne. Det er investorer og herunder også By&Havn, der har fået lov til at sætte dagsordenen for byudviklingen i København. De tjener penge på at bygge. De tjener ikke penge på at udlægge områder til natur. Vi har brug for politikere, der vil påtage sig et ansvar, hvor det er hensyn til mennesker og natur, der præger byudviklingen og ikke hensynet til investorerne.

Udviklingen i København de sidste 3 årtier minder meget om de årtier, hvor spekulanterne i slutningen af 1800-tallet byggede brokvartererne. Kvarterer som vi godt 100 år senere har måtte rydde op i, fordi de var bygget til spekulanternes pengekasse og ikke til mennesker.

Der er dog en forskel. Dengang havde politikerne i mange år ikke virkemidler til at regulere byggeriet. Det har de i dag, men de bruger dem ikke. De bøjer i stedet nakken for investorerne. Det vil vi ikke finde os i mere. Vi har brug for politikere, der vil sætte en dagsorden, der sætter investorerne på plads.

Ny natur på nye arealer

Vi har ellers de sidste 3 årtier har store muligheder for at skabe en åben og grøn by i København.

De sidste tre årtier er tidligere industri- og havnearealer blevet forladt. Det har givet København en helt enestående mulighed for at skabe en ny by. Den har kommunen imidlertid brugt til ensidigt at lade investorer plastre grundene til med beton og asfalt.

Der er skudt mange nye bydele op: Enghave Brygge, Teglholmen, Grønttorvet, Carlsberg, Sluseholmen, Østamager, Indre Nordhavn, store områder på Islands Brygge. Vi kender dem. Ingen af disse mange muligheder er blevet brugt til at skabe nye større arealer med natur og grønne rekreative områder.

Det er gået så stærkt, at der nu kun er få muligheder tilbage, hvor vi kan skabe større nye naturområder.


Ydre Nordhavn er det mest markante område. Her har Nordhavns Naturvenner lavet en plan for en 100 ha stor naturpark – Nordhavn Naturpark. Her vil By&Havn bygge. Det skal de ikke have lov til. Vi skal have en naturpark.

Den nordøstlige del af Amager er stadig en mulighed og det inkluderer også Refshaleøen.

Godbanearealet  mellem det nye Sydhavnen og Vesterbro rummer mulighed for et større sammenhængende naturområde. Her vil DSB ejendomme og det statslige ejendomsselskab Freja overbebygge for at skaffe penge i kassen.

Disse tre områder skal vi ikke miste til beton og asfalt. Her skal  vi give naturen plads og plads til, at vi mennesker kan være i natur.

Bevare den natur der er

Og så skal vi passe på den natur vi har. Den er værdifuld på mange måder. Den skal ikke bebyggelse.

I Emdrup ligger to mindre grønne områder. De er tidligere haver til gårde og med store træer fra alleerne op til gårdene. De er værdifulde for beboerne i fire større almene afdelinger. Her vil kommunen bygge boliger til hjemløse. Der skal selvfølgelig findes plads til boliger til hjemløse. Men det er udtryk for ualmindelig dårlig planlægning, at kommunen ikke har villet eller ikke har evnet finde plads til disse boliger andre steder. Det er manglende respekt for værdien af de grønne områder.

På Lærkesletten på Amager Fælled og på Stejlepladsen i Fiskerhavnen vil kommunen bygge på uretmæssigt affredede naturområder. Det skal stoppes.

Kommunen vil bygge for at skaffe penge til By&Havn. Kommunen vil betale metroen med natur. Det er langt ude, men det er virkelighed.  Vi skal selvfølgelig betale for den metro vi har fået – men metroer skal ikke betales med natur. Metroer skal betales med penge. Det er det sagen drejer sig om.

Når vi har sagt det, så har Frank Jensen og hans fæller udmalet store skrækscenarier om, at der så ikke vi være penge til nye plejehjem, skoler, daginstitutioner m.m.

Det er skrækscenarier. Der er tale om, at kommunen i ca. 10 år skal finde ca. 150 mil. kr. om året. Det vil ikke vælte kommunens økonomi.  

Penge til By&Havn tæller ikke med som investeringer under bygge- og anlægsloftet. Kommunen kan derfor stadig bygge, som de ellers vil. Og kommunen har 12 mia. kr. i kassen. Der er penge til flere år byggeri.

Det ved Frank Jensen godt. Da kommunen for ca. en måned siden fik at vide, at kommunen årligt og indtil videre i al fremtid skal betale 466 mil. kr. mere til andre kommuner sagde Frank Jensen, at det mente han kunne klares uden, at den enkelte borger kom til at mærke det og at der ikke skulle laves skattestigninger.

Det er derfor falsk tale, når Frank Jensen maler skrækscenarier når der skal findes 150 mil. kr. om året i ca. 10 år til at betale for den metro vi har fået. De skrækscenarier gider vi ikke høre på mere. Beslut nu at bruge de penge. Det er et spørgsmål om vilje - ikke om penge.

Tænke frem 

Vi har brug for at kommunen bliver reelt aktiv for naturen i København, og planlægger for natur. Kommunen skal reservere områder til natur, vise hvad kommunen vil frede, arbejde for grønne forbindelser mellem naturarealer m.m. Vi skal have en kommune der aktivt fremmer naturen og tænker frem i tiden.

Vi har brug for, at kommunen benytter fredninger til at beskytte natur i København.

København har tidligere fredet rigtigt mange områder i København. Alle de københavnske parker er f.eks. fredet. De er fredet for at sikre, at vi som københavnere har tæt adgang til natur. De er også fredet for at beskytte natur, men ikke nødvendigvis natur med en sjælden og speciel biodiversitet. De er fredet for at beskytte almindelig natur.

Vi har brug for et instrument, der kan forhindre investorer i at forgribe sig på natur og på områder der kan blive til værdifuld natur. Her er fredninger et af de stærkeste instrumenter vi har.

DN København kommer efter sommerferien med et udspil til de mange og mange typer områder vi synes bør fredes. Politikerne skal vide at det er muligt at beskytte natur.

Nyt grønt paradigme

Vi har som borger ikke direkte adgang til at tage beslutninger for samfundet, men vi har kan påvirke og inspirere hinanden til at tænke på naturen.

Det kan lyde som om det ikke meget. Det er ikke rigtigt. Det kan blive en stærk magt, når vi er mange der vil naturen og vil naturen skal være vigtig del af byudviklingen.

Vi kan skabe et helt nyt paradigme for natur og by. Og et paradigme, der ikke kun er ord, men også dækker måden vi og samfundet tænker og føler på. Både vi og naturen fortjener det.

Sker det så er vi nået langt. Så må investorerne lære at indordne sig. Politikerne vil blive nødt til at lytte, hvis de vil vælges.

I vil måske sige at jeg drømmer. Måske har I ret. Jeg tror det ikke. Men det er en god drøm og det er en drøm der er god at gøre til virkelighed.

Tak fordi I lyttede.