Nyhed

Byudviklingen mangler stadig grønt fokus

Der er brug for en grønnere byplanlægningspraksis. DN København gjorde sidste måned indsigelser mod 4 lokalplanforslag, hvoraf især de tre bar stærkt præg af manglende grøn omtanke. Af de fire områder er to områder i Valby: F.L. Smidths grund og Grøntorvsområdet, og to ligger i Nordvest: et område ved Drejervej og et ved Lygten.

 

 

I DN København følger vi løbende byens udvikling og omdannelse. Det sker blandt andet ved at gennemgå lokalplanforslag, som udsendes til offentlig høring.

Noget af det, vi fokuserer på, er i hvilket omfang, planerne giver plads til nye grønne områder og i hvilket omfang det grønne i det hele taget er integreret i planerne.

Inden for den sidste måned har vi gjort indsigelse mod 4 lokalplanforslag med udgangspunkt i forslagenes behandling af det grønne.

De 4 lokalplanforslag drejer sig om to områder i Valby, F.L. Smidths grund og Grøntorvsområdet, og to områder i Nordvest, et område ved Drejervej og et ved Lygten.

 

Trist og gråt: Sådanne lokalplanforslag laver vi ofte indvendinger imod. Område: Grønttorvsområdet i Valby.

 

Planerne behandler det grønne vidt forskelligt og kun en enkelt, den for området ved Lygten, tager for alvor fat i at etablere en ny grøn struktur.  En grøn struktur, som er gennemgående for hele planen både overordnet set og ned i detaljen, og som også skaber nye forbindelser til de omkringliggende områders grønne strukturer.

Her går vores få bemærkninger på plantevalg og lokalplanforslagets manglende anvisninger for driften af arealerne, når de er etableret. Det er ikke nok, at et område i lokalplanen udlægges til fælledgræs, hvis det der ikke samtidigt fremgår, hvilke krav dette stiller til drift af arealet. Her kunne vi godt tænke os, at kommunen lavede en vejledning, som der blev henvist til i lokalplanen. 

Grønnere bytænkning: Sådan her så vi gerne flere lokalplanforslag se ud. Område: Lygten ved Nordvest. (Illustration: Arkitekterna Architects)

I den modsatte ende af den grønne skala ligger lokalplanforslaget for Drejervej. Det handler her om, at planen giver mulighed for et meget tæt bebygget bolig- og erhvervsområde uden nogen overordnet grøn struktur, og hvor planen efter vores mening misser muligheden for at etablere en grøn forbindelse til Emaljehaven, som er et offentligt parkområde nord for lokalplanområdet. Områdets kvalitet som fremtidigt boligområde bliver dermed betydeligt ringere, end det ellers kunne være blevet med forholdsvis få ændringer.

 

 

I Valby er forslagene også meget forskellige, selvom der her er tale omdannelse af gamle erhvervsområder til nye tætbebyggede boligområder. Forslaget F.L. Smidths grund mangler planforslaget først og fremmest en sammenhængende grøn struktur. Dette accentueres yderligere af, at naboområderne også mangler større grønne områder.  Godt nok bevares en eksisterende park og en allé ved F.L. Smidts hovedsæde, men da parken i den sydlige kant skal bebygges med en ny bygning med en højde på op til 39 meter, og da området er beliggende direkte ud mod Vigerslev Allé, vil det være kraftigt belastet af trafikstøj, og den rekreative værdi vil derfor være begrænset.

F.L Smith grunden med den offentlige “park” og det nye kontorbyggeri som planen giver mulighed for i baggrunden (Illustration COBE)

Den øvrige del af lokalplanområdet bebygges med fem store karreer med grønne gårdrum. Men de grønne gårdrum kan heller ikke i sig selv opveje manglen på grønne områder. Dels henligger store dele af gårdene i skygge en stor del af dagen, og dels har de en størrelse og en befæstningsgrad, som kun giver et begrænset potentiale set forhold til rekreativ værdi og muligheder for at fremme områdets biodiversitet. Det er også karakteristisk, at området ikke tænkes som en del af en større helhed.

 

Umiddelbart syd for F.L. Smidth grunden på den anden side af jernbanen ligger og det tidligere Grønttorv, og selvom der i lokalplanen for F.L Smidth-grunden nævnes et forslag om en fodgængerbro over jernbanen, tænkes der ikke på at forbinde de to områders grønne træk.

I lokalplanforslaget for Grønttorvet er umiddelbart der lidt mere grønt, idet der etableres en ny park på godt 2 ha, Grønttorvsparken, og en ny grøn korridor på 1 ha, som går langs jernbanen i lokalplanområdets nordlige kant med 140 nye træer og hundeluftersti.

Grønttorvet med Grøntorvsparken i forgrunden og eksempler på det byggeri, som lokalplanen tillader (Illustration Holscher Nordberg)  

Til gengæld er der mangel på bolignære grønne områder, der er ingen bestemmelser for de enkelte karreers gårde, men noget om taghaver med mulighed for væksthuse og noget om begrønning af visse husgavle.

Det er ærgerligt, at der ikke arbejdes mere bevidst med at få etableret både de overordnede grønne strukturer i det enkelte lokalplanområde og med de helt bolignære grønne arealer. Og det er ærgerligt at der ikke tænkes mere på tværs af lokalplanområderne, så byens grønne strukturer og biologiske forbindelser tilføjes nyt og styrkes hver gang det er muligt.