Danmarks Naturfredningsforening (DN) har ikke holdt en ’aftale’ om Amager Fælled. Det er blevet gentaget utallige gange om DN’s ageren i sagen om Amager Fælled. Vi skriver ’aftale’ i gåseøjne, fordi det efter vores mening er misbrug af ordet aftale. Der er ikke tale om en aftale, men om en tilslutning til en byplan. Der er endda tale om en plan, hvor der klart var et udestående om strandengen.

Planen var den såkaldte ’Helhedsplan’ fra 1995. Den blev lavet af Ørestadsrådet. I Ørestadsrådet deltog Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Planen skulle være et oplæg til kommuneplanlægningen i København.

Forinden – i 1984 - havde Danmarks Naturfredningsforening rejst fredningssag for hele Kalvebod Fælled og ville også gøre det for hele Amager Fælled. Det medførte, at staten i 1986 tog initiativ til Kalvebod-kile udvalget (Kalvebod udvalget). I det deltog staten, regionen, kommuner, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening. Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet ønskede, at strandengen blev fredet. Stat, region og kommuner ville ikke være med til at frede strandengen. De mente, at det var nok at beskytte området som naturområde med den fysiske planlægning, og lovede at gøre det. DN valgte derfor at tage strandengen ud af fredningssagen.

Mens dette foregik arbejdede der i al hemmelig et udvalg, Würtzen udvalget. Det var nedsat af staten og kommunen. De kom uden varsel med et fuld udarbejdet forslag til Ørestaden. I det indgik, at der skulle bygges på strandengen på Amager Fælled – og på hele strandengen Det var lodret i mod det løfte stat, kommune og region havde givet i Kalvebod udvalget.

DN var mildest talt overrasket over dette løftebrud. DN valgte derfor at udvide fredningen til også at omfatte strandengen. Strandengen blev fredet, men staten ophævede fredningen få dage efter ved lov. Et indgreb helt i mod alle intentioner med fredningslovgivningen og praksis.

Derefter blev DN og Friluftsrådet indbudt til at deltage i Ørestadsrådet og dermed være med til at lave Helhedsplanen. Udgangspunktet var Würtzen udvalgets plan. Den lagde bebyggelse ud over hele strandengen på Amager Fælled og endda en vej mellem strandengen og den friholdte del af Amager Fælled.   

Det lykkedes Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet at få nogle væsentlige forbedringer ind i planen. De fik friholdt den nordlige strandeng ved Grønjordssøen. De fik flyttet vejen mod vest, så den ikke delte de nu friholdte dele af strandengen og det øvrige Amager Fælled.

Tilbage var et udstående om den sydlige del af strandengen på Amager Fælled. Her ville stat og kommune have bebyggelse. DN og Friluftsrådet ville ikke. Planen kom derfor til at indeholde en bestemmelse om, at den sydlige strandeng på Amager Fælled var det sidste område, der skulle bebygges i Ørestad. Det vi sige 30 år senere, omkring 2025.

Det sidste var helt afgørende for Danmarks Naturfredningsforening. Det betød, at nye forudsætninger kunne medføre, at planerne om bebyggelse på den sydlige del af strandengen senere kunne ændres.

Danmarks Naturfredningsforening vurderede, at de havde fået nogle afgørende ændringer ind Helhedsplanen. De vurderede også, at det dengang var umuligt at få ændret planerne om bebyggelse på den sydlige del af Amager Fælled. DN og Friluftsrådet tilsluttede dig derfor Helhedsplanen.

Alle var klar over, at der var et udestående om den planlagte bebyggelse på den sydlige del af Amager Fælled. Det lagde Danmarks Naturfredningsforenings forhandlere, da heller ikke skjul på. ”Vi håber, at myndighederne til den tid (2025) er blevet så meget klogere, at bebyg­gelsen aldrig bliver til noget.” og tilføjede ”Der skal jo også være noget for kommende generationer i Danmarks Naturfrednings­forening at kæmpe for.” Det blev sagt offentligt af Anne Mette Wahlberg (Præsident for Danmarks Naturfred­ningsforening) og David Rehling (Direktør i Danmarks Naturfrednings­forening).

Det var således en præmis for Danmarks Naturfred­nings­forenings tilslutning til Helhedsplanen. Danmarks Naturfrednings­forening tog det for givet, at nye forudsætninger eller nye holdninger i samfundet kunne medføre, at planen kunne ændres.

Det er helt i tråd med normal planlægningspraksis. Helhedsplanen var ej heller tænkt som en statisk plan, men som et oplæg til kommune­plan­lægningen i Køben­havn. Kommuneplaner skal hvert fjerde år tages op til nyvurdering, og de justeres jævnligt.

Der er nye forudsætninger. I 1995 var biodiversitet ikke et vigtigt emne, som det er i dag. Vi har siden set, at biodiversiteten er blevet mindre og mindre – og bekymringen herom er vokset både globalt og lokalt. Det har Københavns kommune også set. Kommunen har i 2015 vedtaget en strategi for bynatur. I den indgår også biodiversitet. Det hedder, at bio­diver­sitet altid skal indgå overvejelser i forbindelse med byudvikling. Det giver derfor mening, at Danmarks Naturfredningsforening genoptager sin modstand fra 90’erne mod bebyggelsen.

Friluftsrådet har ligeledes meldt ud, at forudsætningerne for planen har ændret sig meget siden 1992, da Ørestadsloven blev vedtaget. Friluftsrådet har derfor opfordret parterne til at finde løsninger, som indebærer, at der ikke bygges på strandengen. Friluftsrådet siger: ”Byens liv har forandret sig – forudsætningerne er anderledes i dag end i 1992. Befolkningens natursyn har ændret sig med et langt større fokus på naturværdier og brugen af naturen til friluftsliv, udfoldelse og rekreation.”

Danmarks Naturfredningsforenings stillingtagen er udtryk for almindelig og god planlægningspraksis. Den er helt i tråd med det, der blev sagt i 1995. Det er ikke et aftalebrud. Danmarks Naturfredningsforening ville have svigtet sin opgave, hvis den ikke havde taget den gamle plan for strandengen på Amager Fælled op til genovervejelse.