Tippen Syder er navnet på det lokale grønne partnerskab, som Danmarks Naturfredningsforening-København er med i. Foreløbig består partnerskabet af syv partnere. De er gået sammen med det formål at give Sydhavnstippen et løft som både naturområde og rekreativt område. Næsten alle partnere har i forskellig grad tidligere arbejdet med Sydhavnstippen, men ved at koordinere vores indsats, håber vi på at 1+1+1+1+1+1+1 giver mere end syv. Det ser faktisk ud til at være tilfældet, for allerede dette forår kan vi byde velkommen til både får og en fin, ny mininaturskole.

Første projektperiode løb fra 2009 til 2013 og indeholdt følgende elementer:

  • Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo ved hjælp af får
  • Manuel bekæmpelse af Kæmpebjørneklo og andre invasive plantearter, samt oprydning med videre. Genopretning af 4 paddevandhuller
  • Opsætning af en mininaturskole
  • En række formidlingsaktiviteter

Du kan se grundkortet for planen her


Eller se mere på deres hjemmeside: www.sydhavnstippen.dk