Nyhed

Den sidste natur i København er truet af byggeplaner

Amager Fælled kvarterets sidste bid af naturen står for at skulle bebygges. By & Havns byggeplaner er fremskredne. En projektkonkurrence udskrives nu for at bebygge det 40 hektar store naturområde lige syd for Grønjordssøen og nord for Vejlands Allé.

Pressemeddelelse udsendt 25. april 2016

Området, der er i spil, har været en naturlig strandeng de sidste 7000 år. Arealet har aldrig været pløjet, bebygget eller påfyldt jord. Helt tilbage til jægerstenalderen var der strandeng og strandoverdrev her.

Det er et alt for betydningsfuldt areal at udpege til bebyggelse, mener Danmarks største grønne organisation, Danmarks Naturfredningsforening, der er bekymret for byggeplanerne.

Det vil betyde, at den sidste rest af oprindelig natur i Københavns Kommune forsvinder, oplyser Louise Holst Hemmingsen, formand for Danmarks Naturfredningsforening i København:
- København risikerer at miste en hel del sjældne arter og et stykke værdifuldt natur, som vi ikke har noget andet sted i kommunen – og som ikke vil kunne genskabes. Det kan sammenlignes med en kendt kulturarv, som hvis københavnerne fik tilbudt at flytte Rundetårn sten for sten for at blive genopført i Albertslund. Det ville aldrig lykkes. Rundetårn ville ikke bestå i sin form igen. Denne natur kan ikke flyttes og vil blive udryddet.

Amagers oprindelige natur er en kulturarv
Stort set hele Amager Fælled består af inddæmmet havbund og arealer med fyldjord, der har en relativt ringe naturværdi. På nær ét eneste sted, nemlig det areal, hvor Amager Fælled Kvarteret er planlagt. Det er den sidste rest af oprindelig, uspoleret natur i København. Og det var her urokserne gik og græssede, for så senere at blive afløst af Amagerbøndernes kvæg, fortæller DN’s lokalformand:
- Den lange historie betyder, at planterne, insekterne, svampene og alt andet liv på arealet udgør en unik økologisk sammensætning af arter, der kun findes i oprindelig natur. Derfor er området også uerstatteligt og planerne om at flytte den rødlistede plante brændeskærm til et andet areal hjælper ikke alle de andre sjældne og truede planter, insekter og svampe på arealet, slår Louise Holst Hemmingsen fast.

Der findes et alternativ
Byggebehovet kan afhjælpes, mener Danmarks Naturfredningsforening i København, der anbefaler at lægge låg på motorvejen og bebygge arealet hen over motorvejen:
- Det er vigtigt at gennemgå alle potentielle alternativer, når et så sårbart og væsentligt naturområde er i spil. Det er ikke som en skov, der kan reetablere sig selv igen. Når først området er endevendt og bebygget, er den historiske natur væk for altid. Vi har ikke råd til at miste den sidste oprindelige natur, der findes i København, slutter lokalformanden af.


MERE OM AMAGER FÆLLED KVARTERET

  • Stort set hele Amager Fælled består af inddæmmet havbund og arealer med fyldjord, der har en relativt ringe naturværdi. På nær ét eneste sted, nemlig det areal, hvor Amager Fælled Kvarteret er planlagt. Det er den sidste rest af oprindelig, uspoleret natur i København.

 

  • Dette område har været en naturlig strandeng de sidste 7000 år. Arealet har aldrig været pløjet, bebygget eller påfyldt jord. Helt tilbage til jægerstenalderen var der strandeng og strandoverdrev her. Her på dette areal gik urokserne og græssede, for så senere at blive afløst af Amagerbøndernes kvæg.

 

  • Den lange historie betyder, at planterne, insekterne, svampene og alt andet liv på arealet udgør en unik økologisk sammensætning af arter, der kun findes i oprindelig natur. Derfor er området også uerstatteligt. Der er planer om at flytte den rødlistede plante brændeskærm til et andet areal, men selv hvis det lykkes (det er forgæves forsøgt tidligere), hjælper det ikke alle de andre sjældne og truede arter på arealet. Der er mange hundrede følgearter fra andre organismegrupper, der udelukkende kan leve der, bl.a. alle de insektbestøvere, der er tilknyttet de sjældne planter, der vil uddø fra kommunen, når projektet realiseres.

 

  • Sårbar og sjælden natur som dette vil som udgangspunkt altid være beskyttet, men det gælder ikke for lige præcis dette her område. I starten af 90érne ved tog man lov om Ørestad, der siger, at der må bygges på netop dette areal uden, at der skal tages hensyn til naturen. Derfor må man helt lovligt bebygge beskyttede naturtyper, hvor der lever fredede og udryddelsestruede dyr og planter. Den type lovgivning ser man ikke sjældent i vores civiliserede del af verden.

 

  • Man kan vælge at lukke motorvejshullet gennem Ørestaden og bygge ovenpå. Dette blev foreslået i 2013 af den arkitektoniske tænketank Bjelke+Cermak+Veile Architecture. Forslaget gik på at overdække Øresundsmotorvejen der, hvor den i dag skærer Ørestaden over i to, og flytte byggefeltet derned. Såvel motorvejen som jernbanen er anlagt under niveau og dimensioneret således, at det er muligt at overdække dem ved Ørestad. Dette alternative forslag til videre udvikling af Ørestaden kombinerer et gammelt princip indenfor byplanlægning – nemlig at fortætning gavner bylivet – med ideen om at bevare Amager Fælled som en grøn lunge og et rekreativt område af enestående naturskønhed i byen.

 

  • Orkideen sump-hullæbe findes i kommunen kun på dette areal. Desuden er hedelyng, bakketidsel, brændeskærm, knude-firling, lancetbladet høgeurt, almindelig kamgræs, katteskæg, skov-kløver, sump kællingetand, lav skorsonér, almindelig mælkeurt, krybende pil, blød filt-rose, nyse røllike, hare-star, pille-star, ræve-star, enskællet sumpstrå, hunde-viol og læge-ærenpris kommunalt kun registreret på projektarealet og vil dermed uddø i kommunen, hvis projektet realiseres med det nuværende byggefelt. Hertil kommer mange hundrede følgearter fra andre organismegrupper, der udelukkende kan leve der – f. eks. alle de insektbestøvere, der er tilknyttet de planter der uddør – ligesom der er registreret syv arter af sjældne rødlistede svampe på arealet, der alle vil blive udryddet fra Københavns Kommune som følge af projektet.