Nyhed

Bynatur på Repræsentantskabsmødet

Under det halvårlige repræsentantskabsmødet, der i denne ombæring blev afholdt i Aarhus, fik DN København skabt debat om bynatur og sat fokus på det stigende pres af grønne, åbne områder, der foregår i de fortættende byarealer.

Efterårets Repræsentantskabsmøde i Aarhus - Bynatur højere op på dagsordenen!

DN København deltog i år på repræsentantskabsmødet i Aarhus 18/11/17. To gange om året mødes alle landets afdelinger. Efterårsmøderne handler mest om næste års arbejdsplan og godkendelse af budget. Men der var også tid til ”Repræsentantskabet har ordet”, hvor DN København fik initieret en debat under overskriften ”Bynatur på dagsordenen”.

Vi ved efterhånden alle, at daglig kontakt med natur er godt for både krop og sjæl. Der er grøde i mange af vores byer bl.a. I København, hvor der bygges som aldrig før på gamle havne-, bane- og industriarealer. Byen fortættes, og de få resterende åbne områder er under stigende pres. Dertil kommer den igangsatte tilpasning til et vådere, varmere og vildere klima. Skybrudsplaner, stormflodssikring og andet giver mulighed for indpasning af natur. - ”Natur er en del af løsningen”.

Endelig skal nævnes den stigende bekymring hos mange borgere, ikke kun for klimaet og naturen men også for bæredygtigheden og klodens fremtid. Det gør folk vrede og giver lyst til at handle konkret.

Dette viser sig i den myldrende underskov af mere eller mindre organiserede projekter, hvor folk går i lag med at begrønne baggårde, mure og hustage, etablere natur i altankasser og vejrabatter, organisere fælles indkøb af økologiske varer, kompostere affald, bekymre sig om biodiversitet og meget mere.

Også i DN-København har vi oplevet, hvordan natur og miljø har fået en fremtrædende plads i den kommunale valgkamp: Kampen for at bevare biodiversiteten på Amager Fælled, for at få grønne områder indpasset i Nordhavnen og for at undgå en havnetunnel for biltrafik. Og mange yderligere problemer venter på at blive løst. For eksempel udarbejdelse af et sammenhængende grønt bykort og gennemførelse af en langt mere ambitiøs træplantning, end den vi hidtil har set. I bylandskabet og blandt byboere er det svært at skille naturkampen fra miljøkampen. Biodiversitet, luftkvalitet, grønne områder og rent drikkevand hænger sammen.

Yngre mennesker har ikke tradition for at indgå i langvarige formelle organisationer som f.eks. foreninger med medlemskort, kontingent, vedtægter og årlige generalforsamlinger, men gerne i korterevarende

kampagner. Det er en ny situation, der både rummer styrker og svagheder. DN har her en udfordring og mulighed for at indgå som organisator i netværksfora. For eksempel på den måde, som vi sammen med fem andre organisationer netop har haft med et fælles vælgermøde ’En by for mennesker og natur’ 12/11/17. Et projekt af denne type bringer os i kontakt med nye folk, som vi kan lære noget af, og som måske kan bringes til også at værdsætte den natur, som en mere klassisk fredningsindsats er rettet mod.

Så der er flere argumenter for, hvorfor DN må sætte bynatur højere op på dagsordenen:

  • Vi ved med stigende sikkerhed, at natur i hverdagen er vigtig.
  • Der bygges meget nyt, hvor naturen ofte glemmes.
  • Natur kan være en del af klimatilpasningen.
  • Naturinteressen finder nye former og ofte smelter natur- og miljøkampen sammen.
  • DN’s faste organisation giver en særlig mulighed - både for at lære fra sig og for selv at blive klogere
  • Måske kan det også skaffe flere medlemmer

Så derfor tog vi det op på rep-mødet, dels at høre hvad de andre lokalafdelinger mener om bynaturen og netværksarbejdets nødvendighed, dels gode ideer til virkemidler og mobiliseringseksempler.

 Under diskussionen kom følgende synspunkter frem:

Bynatur bør defineres lidt bedre. Ofte inkluderer kommunerne boldbaner og skaterparker, som grønne områder. På den anden side er der ofte mere natur i byerne, end der er på markerne. Er der tale om unikke by- arter, dvs. arter der kun findes i byen, eller om diversitet af byens dyr og planter i det hele taget? – Vi mener, at både den biologiske side af naturen og den geologiske side inkl. klimaet i byens landskab hører med. Eksempler på gode bynatur-projekter er ”Arternes Aarhus” og det københavnske ”Vild med vilje”.

Et almindeligt problem for naturen i byen er, at der så ofte er udspredt fyldjord. Fx i Lersøparken som kunne blive et værdifuldt kalkkær, hvis fyldjorden blev fjernet. Et andet problem er det plænegræs, der dominerer overalt. Det kan blive bedre, hvis vi siger nej til pesticider og ja til det vilde. Et grotesk eksempel på det modsatte kan man se i rækkehuskvartererne i Lyngby-Tårbæk, hvor grundejerne, for at få plads til bilen på egen grund, har asfalteret hele eller dele af forhaven. Kampagner i grundejerforeninger er måske vejen frem?

Bynatur fortjener at blive opprioriteret. Det kan interessere mange, fordi det indebærer en nærhed og en afgrænsning, der appelerer til deltagelse. Og arbejdet med bynatur bør og kan kombineres med arbejdet med de klimatiltag, der nu foregår i stort set alle byer. I Aalborg er man i færd med at få fredet fire parker og at få indført en mere varieret pleje. Der blev også peget på, at der i mange byer endnu findes bunkers fra anden verdenskrig, som nu har udviklet sig til små vilde naturperler, der bør værnes om.

I arbejdet med bynatur, der generelt egner sig til samarbejde med andre organisationer, bør man dog passe på ikke at komme i unødigt modsætningsforhold til friluftslivet. Bynatur er noget der kan indpasses i lokalplanerne. Borgerinddragelse kan eksempelvis tage udgangspunkt i en præsentation af gældende planer ved et borgermøde.

Det blev foreslået at gøre ”Den truede natur i byudviklingen” til et punkt i foreningens arbejdsplan, og at fremhæve indsatsen for bynaturen i DN præsidentens halvårlige beretning.