I 1992 blev ca. halvdelen af Amager Fælled ved lov udlagt til Ørestad. DN kæmpede i sin tid mod en Ørestad på Amager Fælled, bl.a. ved at søge hele fælleden fredet – desværre uden held. Det lykkedes til gengæld at sikre et 72 ha stort naturområde omkring Grønjordssøen. Naturområdet er ikke fredet, men sikret gennem en lov, som udelukkende giver mulighed for naturpleje og etablering af stier i naturområdet.

Grønjorden - blot en kilometer fra Rådhuspladsen

Historie
Grønjorden ligger i den østlige del af Amager Fælled og har ført en noget omtumlet tilværelse:

  • Strandengen på Amager Fælled var i århundreder et vigtigt græsningsområde for amagerbøndernes kvæg.
  • Kongerne jagede på Christian IV’s tid harer, svaner, viber og sæler i området.
  • Fra 1680 og helt frem til 1956 var fælleden brugt til militært øvelsesområde.
  • Store dele af Amager Fælled blev fyldt op med dagrenovation og byggeaffald fra 1956 til 1973.
  • Amager Fælled blev åbnet for offentligheden i 1974.
  • Den østlige del af Amager Fælled blev ved lov udlagt til Ørestad i 1992.
  • Naturområdet på Grønjorden blev fastlagt ved lovændring i 1995.

 

Landskabet og naturtyper
Som følge af den meget forskellige brug, findes mange biotoper på Grønjorden, lige fra de oprindelige overdrev til ruderater som man kalder den naturtype, der opstår efter brugen af området som losseplads.

Gammelt ruderat
Jordbund og vegetation er præget af ældre forstyrrelser og er ofte tilgroet med høje urter, græs og buske. Et godt eksempel er området umiddelbart nord og vest for Grønjordssøen. Området blev for over 20 år siden fyldt op med byggeaffald, bl.a. fra den tidligere Nationalbank.

Ungt ruderat
Jordbunden er forstyrret inden for de sidste par år. Vegetationen mangler eller består af planter der er etableret efter forstyrrelsen. Et eksempel på et ungt ruderat er byggepladsen ved metroanlægget.

Overdrev
Jordbund og vegetation er nogenlunde uforstyrret og oprindelig, hovedsagelig domineret af tørbundsarter, men ofte tilgroet med buske. Overdrev har en høj naturværdi, blandt andet er der en del sjældne planter knyttet til denne biotoptype.

Det 20 ha store overdrev syd for Grønjordssøen rummer store naturværdier. Her finder du brændeskærm – en sjælden skærmblomst, som i Danmark kun vokser på Grønjorden og længere sydpå på Vestamager. Ellers findes den kun enkelte steder i Sverige. Oprindeligt var overdrevet bøndernes fælles græsningsareal, og netop denne biotop foretrækker brændeskærmen.

Rørskov
Fugtig jord domineret af meterhøje græsser som eksempelvis tagrør og/eller bjergrørhvene. Findes på vestsiden af det øverste af de tre små vandhuller.

Vådområder
Der er mange vådområder på Grønjorden, men langt det største og mest betydningsfulde er Grønjordssøen. Grønjordssøen er en forholdsvis lavvandet sø (gnsn. 1½ m) med store områder med tuer af siv samt en udbredt rørsump. Ved søbredden findes både gul iris og dunhammer.

Grønjordssøen er den vigtigste fuglelokalitet på Amager Fælled. Her yngler mange arter af danske vand- og sumpfugle. Det gælder for eksempel blishøns, fjordterner, fiskehejrer, sorthalset lappedykkere og grågæs. Om foråret kan du høre nattergalen i tjørnekrattet tæt ved. Grønjordssøen får ikke tilledt vand, men klarer sig udelukkende af regnvand. De tre små vandhuller vest for Grønjordssøen er vigtige ynglelokaliteter for padder.

Dyreliv

Padder
Af padder findes grøn frø, skrubtudse, spidssnudet frø, butsnudet frø og lille vandsalamander. Især Grønjordssøen men også områdets øvrige vådområder er gode ynglesteder for padderne, da der her findes klart vand, og de er så lavvandede, så vandet let opvarmes af solen.

Krybdyr
Især snogen har gode vilkår ved Grønjordssøen, men her findes også almindelige firben, stålorme, markfirben og hugorme.

Man foretager løbende optælling af fauna og flora på Grønjorden. I forhold til 1995 fandt man at snogebestanden i 1998 er gået noget tilbage. En nærliggende forklaring er metrobyggeriet, men da snogens levesteder i øvrigt har været upåvirket af byggeriet, virker det ikke som den rigtige forklaring. Snogen er opført på Skov- og Naturstyrelsens rødliste, som en særlig hensynskrævende art.

Fugle
På Grønjorden findes omkring 45 fuglearter, hvilket gør det til et meget varieret og artsrigt område. Alene af vand- og sumpfugle blev der fundet 18 arter, heriblandt tre lappedykkerarter, 5 andearter, 3 vandhønsearter og 1 gåseart. Nogle af fuglene er truet og kræver særlig beskyttelse, fx sorthalset lappedykker.

De sidste 10 år har udviklingen i fuglebestanden især været bestemt af vandstands- og tilgroningsforholdene. Således har bestanden af vandfugle været størst i de år, hvor vandstanden har været høj i Grønjordssøen.

Fremtiden - en plejeplan for området
Lokalkomiteen har været dybt involveret i udarbejdelsen af en plejeplan for Grønjorden. Området er enestående bl.a. pga. sin bestand af den rødlistede plante brændeskærm, de store padde- og krybdyrbestande samt de mange sjældne fuglearter, der holder til ved vådområderne. Plejeplanens primære formål skal derfor være at sikre og forbedre forholdene for disse. Flere af vådområderne, især Grønjordssøen, er meget tilgroet af rørsump og pilekrat. Dette har betydet, at bestanden af vandfugle er i tilbagegang og vil på lidt længere sigt også skade paddebestandene.

Overdrevs- og engarealerne
Også de fleste landarealer er stærkt tilgroet. Dette har betydet at nogle af områdets engfuglearter, blandt andet viben, enten er holdt op med at yngle i området eller er gået stærkt tilbage i antal. Derimod er en række sangfugle, fx solsorten, gået stærkt frem.
Tilgroningen udgør samtidig en fare for en store bestand af brændeskærm som foretrækker fugtige lysåbne overdrevsarealer.

Plejeplanens hovedpunkter
For at forhindre den ødelæggende tilgroning skal der først og fremmest foretages følgende:

  • udtynding af især Grønjordssøens overfladevegetation, især tagrør og tjørn
  • udtynding af overdrevsarealernes tættest bevoksede tjørnekrat
  • fortsat naturpleje ved ekstensiv kvæggræsning




Opdateret 01-05-2015